Gratis billeder til din hjemmeside

En hjemmeside er lidt kedelig uden billeder. Her får du tre steder hvor du kan få gratis billeder, du frit kan anvende på din hjemmeside eller blog. 
Det er altid vigtig at du enten anvender egne billeder, frie billeder, købte billeder eller billeder hvor du har fået tilladelse fra ejeren til at anvende dem. Heldigvis findes der også en del gratis billeder derude, du kan bruge.

Pixabay

Pixabay er nok et af de bedste steder. Dette er en søgemaskine hvor du bare indtaster et søgeord og så finder den en masse relevante billeder. Dem kan du downloade og bruge – helt gratis. Du må gerne anvende dem til kommercielle formål, og du behøver ikke citere ejeren af billedet.
Find Pixabay her.

Google

Du kan også finde frie billeder i Google’s billedsøgning. Når du har søgt efter billeder vælger du så “Søgeværktøjer” nedenunder og herefter under “Brugsrettigheder” vælger du “Må anvendes med ændringer”.
google-billedsøgning
Herefter kommer der kun billeder frem, du gerne må anvende.

Wikipedia

Det sidste sted er Wikipedia. Wikipedia er et sted, hvor der kun findes frie billeder. Dvs. det kan være helt frie billeder eller billeder nogen har stillet til rådighed for Wikipedia.
Når du har fundet et billede, kan du se hvilken licens det er frigivet under nede i højre hjørne. I nedenstående eksempel er det “Public Domain”. Du kan så klikke på navnet for at se hvad licensen går ud på.
Niels-bohr
Hvis du anvender disse kilder til at finde billeder, kommer du aldrig ud for at bruge billeder du ikke må.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x