Hjemmelavede syltede agurker
Disse hjemmelavede syltede agurker er en fast del af måltidet hver gang vi får hotdogs, flæskesteg eller andre gammeldags retter med brun sovs. Opskriften stammer oprindeligt fra Hyttemeier, som var kendt for at lave gammeldags tv-mad og for sine ærmeskånere.
Du skal bruge
- 2 agurker
- 2½ dl sukker
- 1/4 dl salt
- 2½ dl husholdningseddike
Sådan gør du
Først river du agurkerne til skiver i en skål på et rivejern. Mange rivejern har en speciel funktion til at få agurker i skiver.
Så tilsætter du sukker og salt, idet du lægger det ovenpå agurkerne.
Så tilsætter du eddike, idet du ikke rører det hele sammen endnu.
Skålen stiller du i køleskabet minimum 1-2 timer. Det er her hvor en del af væsken fra agurkerne trænger ud og gør agurkerne bløde.
Lige inden du skal bruge dem eller senest 1-2 timer efter rører du rundt. Agurkerne må gerne stå længere, evt. natten over – men kan også bruges direkte.
Og så har du ellers dine egne syltede agurker, evt. til et par hjemmelavede hotdogs. Velbekomme ?