Huawei telefoner – de nye Windows phone telefoner?
Husker du Windows telefonerne, hvor man ikke kunne finde de apps man anvender i dagligdagen? Mon Huawei ender samme sted?
For nogle år siden eksisterede der tre styresystemer til mobiltelefoner. Apple anvendte iOS, Androidtelefoner anvendte Android og Microsoft/Nokia telefoner anvendte Windows Phone. Men dem der har haft en telefon med Windows Phone husker nok også at der ikke var de samme apps tilgængelige her, som man kendte fra Apple og Androidtelefoner.
Samme situation er Huawei lidt havnet i nu. Handelskrigen mellem USA og Kina har gennem de sidste år begrænset Huaweis samarbejde med amerikanske virksomheder. Dette har blandt andet gjort set sværere for Huawei telefonejere at få adgang til Google Play, hvor de fleste Android apps downloades fra.
Heldigvis blev der maj 2019 lavet en midlertidlig licens, som gav et smuthul til Huawei. Meningen med licensen var faktisk ikke at hjælpe Huawei, men mere de amerikanske virksomheder der anvendte Huawei, som så havde tid til at skifte produkterne ud. Men det blev et smuthul så Huawei stadigvæk godt kunne få opdateringer fra Google.
Men nu er licensen udløbet, og USA har været ude og sige at de vil ikke forlænge licensen. Det betyder at der fremover ikke vil komme opdateringer til Android eller apps fra Google til Huawei telefoner. Huawei har sagt at de nok skal levere de opdateringer, da Huawei telefoner kører en open source version af Android. Men der vil komme større begrænsninger på Huawei telefoner fremover.
Fordi telefonerne vil ikke få adgang til Google Play, men i stedet Huaweis egen app store AppGallery. Og her findes ikke alle de vigtige apps du bruger i hverdagen, herunder NemID, eBoks, MobilePay, din netbank eller måske Google Pay. De apps skal du kunne undvære hvis du skal have en Huawei telefon fremover.
Huawei har nævnt at de arbejder på at få NemID også ind i AppGallery, og så forventer de at bankerne hurtigt følger med. Men det er ikke sikkert. Fordi de begrænsninger der er kommet på Huawei telefoner vil uden tvivl ramme salget af Huawei telefoner i Danmark, og dermed er det ikke sikkert at de danske banker vil udvikle understøttelse til Huawei.
Senest har USA også meddelt at amerikanske virksomheder vil få et forbud mod at sælge afgørende komponenter til Huawei, herunder nogle af de chips de skal bruge i deres processorer. Det vil uden tvivl ramme deres produktion af Huawei telefoner og andre enheder, ikke kun i den vestlige verden, men også de asiatiske lande. Huawei vil være tvunget til at udvikle fuldstændig uafhængighed af USA.