Hvad betyder ÅOP?
ÅOP er en forkortelse for “Årlige omkostninger i procent” og dette begreb skal altid fremgå i forbindelse med et lån. Se her hvad begrebet dækker over.
Begrebet blev i sin tid indført for at gøre det bare lidt mere overskuelig hvor dyrt et lån er, og for at kunne sammenligne lån lettere. Før blev lån for eksempel sammenlignet ved blot at sammenligne renter. Det betød at lånefirmaer kunne tage høje gebyrer, uden at forbrugerne opdagede hvor dyre lånene faktisk var.
Derfor blev ÅOP opfundet. Det er en procentsats for de samlede udgifter for et lån i det første år efter lånet blev optaget. I udgifterne skal både indgå renter og gebyrer, herunder også oprettelsesgebyrer.
Mange kviklånsfirmaer er utilfredse med at de skal opgive ÅOP. Det skyldes at disse lån er så dyre, og det vil ÅOP hurtigt afsløre. Uden ÅOP kunne kviklånsfirmaer hurtigt bilde forbrugerne ind, at deres lån var billige, fordi de så bare kunne opgive renterne for lånet på en måned, fordi dette er den primære årsag til lånet.
Du skal være opmærksom på at ÅOP afhænger af løbetiden. Hvis et lån har kort løbetid vil oprettelsesomkostningerne nemlig udgøre en relativ større del af lånet, i forhold til hvis det har lang løbetid. Netop derfor får kviklån ofte en højere ÅOP end banklån.