En Processor – også kaldet CPU – er selve motoren i en computer. Her gennemgår jeg hvad en CPU er og hvordan den virker. 
Ordet Processor kommer af at processere, dvs. udføre en handling. Dette er et meget generelt ord, der kan dække over mange andre ting end noget ved computere. Derfor er ordet Central Processing Unit (CPU) en mere præcis betegnelse. I denne artikel vil jeg dog bare kalde det for en processor.
Det er altså processoren der udfører alle de beregninger der skal udføres på en computer. Uden en processor ville computeren altså slet ikke virke.
Processoren sidder på noget der hedder en chip. En chip indeholder flere komponenter der vigtige for computeren, hvoraf processoren er en af dem.

Dual core, Quad core og Octo core

På nyere computere er der flere processorer på samme chip. Det er det man kalder for multicore processorer eller multikerne processorer. Hver processor kaldes altså for en kerne. Er der to kerner kaldes processoren for Dual core, fire kerner kaldes for Quad core og otte kerner kaldes for Octo core.
For hver kerne der er i en processor kan der udføres én beregning ad gangen. Så jo flere kerner man har, desto flere beregninger kan der udføres på én gang. Det er derfor vigtigere at have flere kerner (flere beregninger på én gang) end en hurtig processor (hurtigere beregninger).
I gamle dage fokuserede man meget på at forøge processorens hastighed, men i dag handler det mere om antallet af kerner.

Intel vs. AMD

De to største producenter af chips indeholdende processorer er Intel og AMD. De to producenter er meget ligeværdige. Dog kan man sige at AMD processorer har en tendens til at være lidt billigere og Intels processorer har en tendens til at være lidt hurtigere. AMD har til gengæld en tendens til at levere bedre grafisk ydelse, hvilket f.eks. er en fordel ved spilcomputere.
Intel og AMD frigiver hele tiden nye familier af chips. Intel har f.eks. med tiden kaldt deres chips for Pentium, Celeron, Core og den nyeste familie kalder de for Skylake. AMD kalder deres nyeste chipfamilie for Carrizo.
For hver gang der kommer en ny chipfamilie forøges ydelsen og de bruger som regel mindre strøm.

Socket

Når du kigger efter en processor vil du ofte også møde ordet Socket eller sokkel. Dette er det stik på bundkortet som chippen sættes på, og den forbinder altså chippen og processoren med bundkortet.
Formålet med en sokkel er at det er nemt at udskifte en processor. På den måde kan man jo nemt frakoble chippen og sætte en ny på i stedet.

Tråde

Et andet nøgletal for processorer er tråde eller threads. Det angiver hvor mange opgaver en chip kan løse ad gangen. Som udgangspunkt svarer antallet af tråde til antallet af kerner, fordi hver kerne kan udføre en tråd af gangen.
Det er så alligevel ikke helt rigtigt, fordi det kan lade sig gøre at udvikle en processor der snyder sig til at kunne udføre flere tråde med en processorkerne. Dette sker ved at én fysisk processorkerne opdeles i flere virtuelle processorkerner. Med andre ord lader processoren som om den har mere end én kerne, og forsøger så at udføre to opgaver ad gangen som om det var én opgave.
Teknologien kaldes for hyperthreading og blev introduceret i 2002 med Intels Pentium 4 HT, der netop indeholdte 1 kerne men flere virtuelle kerner.
Nymoderne processorer anvender som regel både multikerne og hyperthreading, så hastigheden bliver forøget. Hvis man gange antallet af kerner med antallet af tråde pr. kerne får man antallet af logiske kerner.
Bemærk iøvrigt at hyperthreading er en teknologi Intel benytter – ikke AMD!

CPU Cache

CPU cache er endnu et nøgletal. Det er en slags indbygget hukommelse i processoren, som gør at det ikke tager så lang tid at hente informationer fra computerens hukommelse.
Her gemmes altså alle de informationer og data der ofte benyttes. Der er ofte flere caches i en processor og de er ofte organiseret i et hierarky kaldet L1, L2 etc.
Når en processor skal bruge noget data tjekker den først om den er tilgængelig i cachen. Er den det, tages det herfra og ellers tages det direkte fra computerens hukommelse.

Clockfrekvens

Clockfrekvensen eller clock rate er den hastighed hver kerne i processoren kører med. Den fortæller altså direkte noget om hver kernes hastighed og angives i GHz (gigahertz). Denne enhed hentyder til antallet af milliarder clock cykler kernen gennemgår hvert sekund.
Mange anvender clockfrekvensen til at sammenligne hastigheden af en processor. Det kan den også langt hen ad vejen – især hvis det er inden for samme chipfamilie. Egentlig siger man at man ikke kan sammenligne clockfrekvensen mellem forskellige chipfamilier og slet ikke mellem Intel og AMD, da opbygningen er helt forskelligt. Her er benchmark tests bedre og mere præcist.

Max turbohastighed

Nogle gange angives også en max turbohastighed i GHz. Dette er noget der angives ved Intels processorer fordi de kører med en teknologi der hedder turbo boost. Det er en teknologi hvor de kan køre med en hastighed der ligger over deres clockfrekvens, afhængig af hvor mange kerner der er aktive.
En processors samlede ydeevne afhænger af dens clockfrekvens, ladningsbegrænsninger, varmebegrænsninger og antallet af kerner der er i arbejde. Hvis en processor med turboboost har et behov for at arbejde hurtigere og disse begrænsninger endnu ikke er nået, så kan turboboost hæve hastigheden så længe den holder sig inden for disse begrænsninger. Derfor bliver den samlede hastighed hurtigere end clockfrekvensen.
Et eksempel er Intel Core-i7-920XM processoren med en clockfrekvens på 2.0 GHz. Den har tuboboost på 2/2/8/9, hvilket betyder at hastigheden forøges med henholdsvis 2, 2, 8 og 9 gange 133,33 MHz når 4, 3, 2 eller 1 kerner arbejder på samme tid.
Hvis 4 eller 3 kerner arbejder på samme tid bliver den samlede hastighed altså 2000 + 2*133 MHz = 2267 MHz. Hvis 2 kerner arbejder på samme tid bliver det 2000 + 8*133 MHz = 3067 MHz og hvis 1 kerne kun arbejder bliver det 2000 + 9*133 MHz = 3200 MHz. Den maksimale hastighed for processoren er altså ikke de 2 GHz, men faktisk de 3,2 GHz.
Jeg håber dette gav en lille introduktion til hvad en processor er og hvordan den virker – og især hvad de forskellige betegnelser betyder. Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar.