Hvilke udgifter skal indgå i et budget?
Når du skal lægge et budget er det vigtigt at få alle udgifter med. Her får du en liste med de typiske udgifter der skal indgå i et budget.
Et budget er et godt redskab til at få overblik over din økonomi. Herudover er det en obligatorisk oversigt du skal have klar, hvis du vil låne penge i banken. Det er let at lægge et budget, men det kan godt tage lidt tid at få alle indtægter og udgifter med. Selve budgettet kan du lave i et excelark, hvor du opdeler i indtægter og udgifter.
Af praktiske grunde opdeles udgifterne ofte i faste udgifter og løse udgifter. De faste udgifter er til regninger og andre ting du betaler fast, og det vil ofte være de udgifter du får trukket på din budgetkonto. De løse udgifter er udgifter til kost, tøj, oplevelser, gaver osv.
Rådighedsbeløbet er et beløb som bankerne ofte vil anvende, når de skal vurdere om du kan låne penge. Det er beløbet der er tilbage når de faste udgifter er trukket fra dine indtægter. Du kan læse mere om hvad rådighedsbeløbet er og hvor højt det skal være her.
De faste udgifter omfatter ofte følgende udgiftsposter:
- Husleje
- Varme
- Vand
- El
- Bilforsikring
- Indboforsikring & andre forsikringer
- Grøn afgift til bil
- Afbetaling af billån
- Benzinudgifter
- Andre udgifter til transport
- Institution
- Ejendomsskat
- Renovation
- Vandafledningsafgift
- Skorstensfejerafgift
- Mobiltelefoni
- Bredbånd
- DR licens
- Streaming abonnementer
- TV-pakker
- A-kasse
- Fagforening
- Afbetaling af lån
- Renter
Der kan sagtens være flere faste udgifter, men her er nogle af de vigtigste. Sørg for at overveje om de skal inkluderes i dit budget.