Hvorfor "Sikker fjernelse af hardware"?
Hvis du propper en USB nøgle i en pc, vil du få at vide at du skal aktivere “Sikker fjernelse af hardware” inden du trækker USB nøglen ud. Her er forklaringen.
Mange trækker sikkert bare deres USB nøgle ud, og der er aldrig sket noget. Og er det overhovedet nødvendigt at aktivere “Sikker fjernelse af hardware” inden man trækker en USB nøgle ud.
Tjenesten “Sikker fjernelse af hardware” er en tjeneste der sikrer at alt data er skrevet til USB nøglen inden du trækker den ud. Det er nemlig sådan at skrivning af data til RAM-enheder er forsinket, så de er ikke nødvendigvis skrevet færdig, selvom du tror det.
Det betyder at hvis du trækker en USB nøgle ud for tidlig og uden “Sikker fjernelse af hardware” er der en mindre risiko for at data går tabt. Hvis du godt kan leve med denne risiko er det selvfølgelig ikke noget problem, men ellers er du desværre nødt til at fortsætte med at bruge funktionen.
Jeg må være ærlig og sige at jeg hører til en af de typer, der altid bare har trukket USB nøglen ud uden skrupler. Jeg har været så heldig at der aldrig er gået data tabt.