Hvornår får Sydbank Google Pay?

Sydbank er den sidste af de store banker der endnu ikke understøtter Google Pay. Hvornår kan vi forvente Google Pay?

Google Pay bliver mere og mere udbredt, også i Danmark. Mens Apple Pay har været fremme i flere år (måske på grund af iPhones dominans i Danmark?), så har det taget flere år for Google Pay at komme frem i Danmark. De danske banker har simpelthen ikke været villige til at investere i at tilbyde dette produkt til deres kunder.

På Google’s liste over danske banker der understøtter Google Pay er der nu 69 banker. Det er ikke særlig mange flere banker i forhold til dem der understøttede tjenesten sidste år. Min egen bank – Lægernes Bank – er dog kommet med, og det fungerer godt.

Det er heller ikke særlig længe siden at Danmarks tredje største bank Sydbank meldte ud via Facebook, at de forventede at de kunne lancere Google Pay fra januar 2022. Men det er ikke sket, og nu her flere år efter Google Pay kom frem kan Danmarks tredje største bank ikke være med.

Dengang var undskyldningen at der var sket nogle ændringer i vilkårene, som har udskudt lanceringssdatoen. Tidligere har der også været nævnt at der var nogle faktorer omkring sikkerheden der skulle undersøges nærmere.

Når man følger Sydbanks Facebookside og også tjekker deres Trustpilot side ud, er det tydeligt at det frustrerer Sydbanks kunder at de endnu ikke understøtter Google Pay. Blandt andet skriver Kim på Trustpilot:

Efterhånden er der ca 66 banker i Danmark som understøtter Google Pay 🙂
Men ikke Sydbank, jeg fatter det ikke, jeg mener det er arrogant at man kun tilgodeser kunder med Iphone 🙁
Samtidig kan man ikke få noget svar på hvornår og om det nogen sinde kommer.

Kilde: Trustpilot

Jeg må sige jeg undrer mig også over at en så stor bank som Sydbank ikke kommer med på banen, når stort set alle andre banker kan være med.

Der er således desværre endnu ikke nogen klar dato meldt ud for hvornår de danske Sydbank kunder også kan være med til Google Pay. IT-blogger.dk har spurgt Sydbank om en opdatering, og de fortæller at de på nuværende tidspunkt desværre ikke kan oplyse et lanceringstidspunkt.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Emil siger:

Er der noget nyt om dette? Nu må de snart tage sig sammen. Når alle de andre banker kan finde ud af det burde de også kunne

Andreas Andersen siger:

Desværre ikke 🙁 Du kan læse seneste nyt her:

https://www.it-blogger.dk/derfor-har-sydbank-endnu-ikke-faaet-google-pay/

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x