Indskudslån hos kommunen – Sådan foregår det

Her kan du læse om hvordan du ansøger kommunen om et indskudslån, hvis du skal flytte ind i en lejlighed, og hvordan du betaler det tilbage igen.

Har du problemer med at få råd til indskuddet til din kommende lejlighed? Det er helt forståeligt, fordi et indskud omfatter omkring 3 måneders husleje, og hvis du har en lille indkomst kan det godt være svært at finde pengene til det. Derfor findes der heldigvis muligheden for at ansøge kommunen om hjælp til at betale dit indskud. Dette sker ved at låne dig pengene til indskuddet gennem et såkaldt beboerindskudslån.

Det kan godt være lidt forvirrende hvordan sådan et beboerindskudslån fungerer, så det kan du læse om i denne artikel.

Hvem kan få et indskudslån?

Meningen er selvfølgelig, at det kun er de økonomisk trængte der skal kunne få et lån til indskuddet. Der er derfor sat nogle kriterier op for, hvem kommunen har pligt til at låne pengene:

• Hvis du flytter i en lejlighed, må husstandens årsindkomst ikke være højere end 241.164 kroner (2018). Denne indkomstgrænse forhøjes med 42.300 kroner (2018) for hvert barn du har, der bor i samme husstand, op til fire børn.
• Hvis du flytter i enkeltværelse, må hustandens årsindkomst ikke være højere end 163.359 kroner (2018). Grænsen forhøjes igen med 42.300 kroner (2018)

Hvis du for eksempel har tre børn og skal flytte i lejlighed, må hustandens årsindkomst altså ikke være højere end 365.364 kroner. Hvis den er det, kan du som udgangspunkt ikke få beboerindskudslån.

Så er der også nogle krav til den bolig du må ansøge. Som udgangspunkt kan der kun lånes til almene boliger, dvs. boliger i almindelige boligforeninger. Der er altså ikke tale om lån til private boliger som sådan. Der kan dog også lånes til særlige ældre- eller handicapboliger i nogle tilfælde. Det kan du høre kommunen mere om, hvis det er aktuelt.

Boligen skal også være fra efter 1964, eller skal først være taget i brug herefter. Det tror jeg vist de fleste boliger opfylder, da de fleste almene boliger er fra efter dette.

Endelig er der også et krav til, at du kan ikke få et nyt beboerindskudslån, hvis du i forvejen har et beboerindskudslån fra en anden lejlighed. Kun ét lån ad gangen.

Kommunen kan godt afvise ansøgningen, hvis det for eksempel kun er midlertidligt du har brug for lånet eller hvis du allerede bor i en tilfredsstillende bolig i kommunen. Men hvis der ikke er en god begrundelse og du opfylder betingelserne, er der tale om pligtlån og kommunen har derfor pligt til at låne dig pengene. Herudover har kommunen mulighed for at låne dig pengene frivilligt eller stille garanti for et lån, hvilket kaldes for et frivillighedslån.

Hvordan udbetales et beboerindskudslån?

Hvis du opfylder betingelserne, kan du ansøge din kommune om et beboerindskudslån, og de vil så også lige tjekke om du overholder betingelserne. Du ansøger om et beboerindskudslån ved at udfylde en ansøgning på Borger.dk.

Hvis du får bevilget beboerindskudslånet, vil kommunen ikke udbetale pengene til dig. De vil kun udbetale pengene direkte til din boligforening, så du så ikke skal betale indskud. Kommunen betaler altså boligforeningen pengene, og så skylder du i stedet kommunen pengene.

Nogle gange skal man udover at betale indskud også betale noget husleje forud. Her skal du være opmærksom på, at beboerindskudslånet dækker kun til indskuddet. Huslejen der skal betales forud, skal du selv betale.

Hvad koster et beboerindskudslån?

Et beboerindskudslån er meget attraktiv hvad angår renter. Det første fem år efter du har fået lånet skal du nemlig ikke betale renter, og du får heller ikke nogen gebyrer.

Når der er gået fem år begynder der at komme renter på, hvilket lige nu er på 4,5% (2018). Dette er dog stadigvæk en attraktiv rente.

Hvordan betales et indskudslån tilbage?

Et beboerindskudslån er selvfølgelig et lån, så du skal selvfølgelig betale pengene tilbage igen. Det skal du hvis du flytter fra din lejlighed eller tidligst hvis der er gået fem år fra du flyttede ind.

Når der er gået fem år, skal du begynde at betale lånet inklusiv de renter der kommer på tilbage. Tilbagebetalingen skal ske over 10 år, hvis det er en lejlighed du er flyttet ind i, og over 5 år hvis det er et enkeltværelse. Det er kommunen der opkræver pengene af dig.

Hvis du flytter fra din lejlighed før de fem år er gået, falder lånet til omgående betaling. Dette sker ved at boligforeningen betaler dit restindskud tilbage til kommunen. Hvis du for eksempel har haft et indskud på 20.000 kroner og der er opkrævet 5.000 kroner til maling, vil boligforeningen betale 15.000 kroner til kommunen, og dit beboerindskudslån er nu nede på 5.000 kroner. De 5.000 kroner vil kommunen så opkræve direkte af dig, eventuel gennem en afdragsordning.

Hvis nu dine udgifter i forbindelse med fraflytningen overstiger dit indskud, så du for eksempel skylder boligforeningen 5.000 kroner, så betaler kommunen naturligvis ikke disse penge til boligforeningen. Negativ saldo skal du altså selv ordne med boligforeningen. Herudover vil kommunen så opkræve det fulde lån, dvs. de 20.000 kroner ved dig.

Men hvad nu hvis du fraflytter efter de fem år? Ja, så er der gået renter på lånet og du har måske betalt noget af. Men tilbagebetalingen foregår på samme måde. Boligforeningen betaler resten af indskuddet til kommunen, og det trækker kommunen så fra din restsaldo. Skylder du mere bagefter opkræver kommunen pengene, og hvis du har penge til overs betaler kommunen pengene ud til dig.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at skrive dem nedenunder, så kan det være jeg kan svare på dem. Ellers bør du henvende dig til din kommune. Du kan også læse mere om Beboerindskudslån på Borger.dk.