Installer GNOME Extensions i Ubuntu

I Ubuntu er GNOME det desktopmiljø som giver den grafiske oplevelse. Her ser du hvordan du installerer GNOME Extensions, så du kan installere forskellige udvidelser.

Ligesom du kan installere addons i din browser, findes der også udvidelser til GNOME. GNOME er det grafiske miljø som blandt andet Ubuntu bruger. For at installere GNOME Extensions, skal du starte med at installere GNOME Tweaks (hedder også Tilpasninger), hvilket du gør i Terminalen med denne kode:

sudo apt install gnome-tweaks

Bagefter skal du installere GNOME Extensions, hvilket du gør med denne kode:

sudo apt install gnome-shell-extensions

Herefter vil du kunne finde Udvidelser, ved at vælge “Aktiviteter” og så søge efter Tweaks eller Tilpasninger.

Nu skal du installere en Browser extension, der gør det nemt at installere GNOME Extensions. Du finder den til Google Chrome/Chromium, Firefox og Opera her.

Til slut skal du også installere en host connecter, for at få det til at virke, hvilket du gør med denne kode:

sudo apt install chrome-gnome-shell

Nu skulle du gerne være klar til at installere extensions. Du går bare til følgende hjemmeside og finder den extension du vil have, og trykker på knappen på siden for at installere og aktivere den.

Eksempler på gode extensions

Jeg anvender blandt andet følgende extensions:

  • Places Status Indicator tilføjer et menupunkt øverst til venstre lige ved siden af Aktiviteter, hvor du nemt kan finde de vigtigste mapper på systemet.

Hvad er dine yndlingsextensions? Skriv dem gerne i en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x