Internet troll – Hvad er det?
De såkaldte internet trolls eller internet trolde huserer sociale medier, hvor de som anonyme profiler lever af at provokere og svine folk til. Se her hvad en troll er.
Hvis du tilbringer din tid på sociale medier, har du sikkert hørt begrebet “troll” eller “trold” før. De er nemlig temmelig udbredte, så det er temmelig sikkert at du har mødt en.
Kort fortalt er en troll en anonym profil, der kommenterer på noget som du poster, som regel med en provokerende kommentar hvis formål er at fremprovokere en stærk følelsesmæssig respons fra dig.
Sjovt nok stødte jeg først på begrebet troll engang på Twitter, da en troll kaldte mig for “troll” 🙂 Vist nok fordi jeg på det tidspunkt havde det med at kommentere på noget af det misinformation som denne troll selv spredte. Egentlig efter min mening ikke provokerende og jeg har da aldrig haft en anonym profil, men sjovt nok førte min indblanding alligevel til at jeg blev kaldt for troll.
Den person der kaldte mig for troll, gør det dog ved alle hun er uenige med, så det tager jeg ikke så tungt. Hun har det udover at komme med provokerende kommentarer også med at svine folk til på Twitter. Det hele gør hun fra en anonym profil, hvilket jeg egentlig finder meget krysteragtigt.
Hvad driver en troll?
Men hvad får egentlig en troll til at opføre sig som de gør? Ja, det undrer egentlig også mig. Men når man har en anonym profil, er det jo meget nemt at skrive en masse lort. Man kan jo umulig blive stillet til ansvar for det, når man er anonym.
Så svaret er vel, at de gør det fordi det er let og kan gøres uden at de behøver at blive stillet til ansvar.
Det gør du ved en troll
Hvis du møder en troll der kommenterer på dine indlæg, så ignorerer vedkommende. Du kan aldrig stille trollen tilfreds, uanset hvad du skriver. Vedkommende vil bare gerne misforstå og forsøger konstant at fordreje det du skriver.
“Don’t feed the troll”, som man siger.
Tro aldrig du kan overbevise en troll med fornuftige argumenter.