Invester i ETF – Exchange Traded Funds

Når du skal investere i værdipapirer kan du vælge at investere i ETF’er. I denne artikel kigger vi på hvad ETF’er.

De seneste år er ETF (Exchange Traded Funds) blevet mere populære i Danmark. Når du investerer i ETF’er minder det meget om at investere i investeringsforeninger, men der er alligevel forskelle. Dem skal vi se på her.

Groft set er en ETF en udenlandsk passiv indeksfond, og svarer derfor også til nogle af de passive indeksfonde du kan finde i de danske investeringsforeninger, som fx. dem fra Sparindex. Den største forskel mellem de danske passive indeksfonde og de udenlandske passive indeksfonde er skatten.

Beskatning af ETF’er

Danske aktiebaserede passive indeksfonde der udbetaler udbytte beskattes som aktieindkomst og beskattes efter realiseringsprincippet, dvs. du betaler først skat af kursgevinster når du sælger værdipapirerne igen. De fleste ETF’er beskattes derimod som kapitalindkomst efter lagerprincippet, hvilket betyder at du beskattes løbende hvert år af afkastet, uanset om det er realiseret eller ej.

Enkelte ETF’er beskattes dog som aktieindkomst og kan faktisk også indgå i din aktiesparekonto. Det drejer sig om de ETF’er der fremgår af Skat’s positivliste.

Husk også kildeskatten når det kommer til ETF’er. Når der udbetales udbytte bliver du for nogle lande dobbeltbeskattet, fordi der både betales udbytteskat i det land ETF’en er registreret i (kildeskat) og i Danmark. Det kan du godt få refunderet, men det kan være bøvlet. Det du kan gøre er at nøjes med at investere i ETF’er der er registreret i lande uden kildeskat på udbytte, fx. Irland hvor du kan vælge de ETF’er fra iShares.

Omkostninger ved ETF’er

En anden forskel mellem de danske indeksfonde og ETF’er er at omkostningerne til ETF’er som regel er lavere. De danske indeksfonde har typisk en ÅOP omkring 0,3-0,5%, mens du sagtens kan investere i ETF’er med en ÅOP omkring 0,1%.

Udover ÅOP skal du også regne med handelsomkostningerne, og de kan godt være lidt forskellige ift. hvis du valgte at investere i en dansk investeringsforening. Blandt andet er kurtagen du betaler for at købe eller sælge beviserne nogle gange lidt højere, når du køber udenlandske fonde ift. danske fonde. Bruger du Månedsopsparingen hos Nordnet sparer du dog købskurtagen, og så er det kun salgskurtagen der er højere.

Normalt koster kurtagen ved nordiske investeringsbeviser 0,1% af købet eller minimum 29 kroner, mens den ved køb af amerikanske ETF’er koster 0,15% af købet eller minimum 13 USD svarende til 80 DKK. Minimumkurtagen er altså markant dyrere når du handler ETF’er end investeringsforeninger, men bruger du månedsopsparingen vil du mange gange have købs nok beviser med tiden, til at du ved salgstidspunktet kun skal betale 0,15%.

Udover kurtagen skal du også regne med vekselomkostningerne. Hos Nordnet er der ikke et egentlig vekslingsgebyr, men derimod en vis procentdel der tilføres det såkaldte spread. Det betyder at den kurs du køber til er lidt anderledes, og hos Nordnet er dette 0,5% for både køb og salg af beviset. Hvis du selv opretter en valutakonto og selv veksler, kan du dog nøjes med 0,15%, så det vil jeg anbefale du gør.

Kursen er forskellig

En af de ting de fleste glemmer ved ETF’er, er at kursen afhænger af andre ting end investeringsbeviser. For hvor danske investeringsforeningers kurs udelukkende afhænger af den indre værdi, dvs. kursen af de værdipapirer der er investeret i, så afhænger kursen af ETF’er også af udbud og efterspørgsel.

For hvor investeringsforeninger er forpligtet til at oprette nye investeringsbeviser, hvis der kommer flere købere, og nedlægge hvis der kommer færre, så opkøber ETF’erne i klumper, hvilket netop giver en effekt med efterspørgsel og udbud. Ligesom med aktier.

Det du skal vide er derfor, at du med ETF’er kan risikere at købe den til en pris, som ikke er afspejlet af afkastet af investeringerne, men af hvor populær den ETF er.

Stort udvalg af ETF’er

Til gengæld er der også et større udvalg af ETF’er, end der er af danske indeksfonde. Du har altså større mulighed for at finde lige den niche du vil investere i. Det kan både være en fordel og ulempe, fordi det betyder også du skal kigge dig mere for, da du kan risikere at investere i en niche der overhovedet ikke giver overskud.

I Nordnet kan du investere i en del af ETF’erne, og mange af dem kan du også knytte til din månedsopsparing. Du skal dog være opmærksomme på flere ting, som jeg lige vil nævne her:

• Nogle ETF’er er børsnoteret og andre er ikke. De ikke-børsnoterede ETF’er behøver ikke være dårlige, men vær opmærksom på at du så i højere grad måske skal undersøge firmaet bag ETF’en grundig inden.
• Nogle ETF’er kan du købe i flere valutaer. Blandt andet har jeg oplevet du kan købe nogle af iShares ETF’er både i USD og EUR (tyske børs). Det skulle ikke betyde noget for prisen, men på Nordnet oplever jeg at der er mere aktivitet i den tyske del. Jeg ved ikke hvor meget betydning det har ift. hvor let det er at komme af med beviserne igen.
• Tjek gerne på Skats positivliste om den ETF du har valgt kan bruges på aktiesparekonto og om den skal beskattes som aktieindkomst og realiseringsprincippet eller som kapitalindkomst og lagerprincippet.

Der findes som sagt mange ETF’er du kan vælge imellem. Undersøg dem grundigt og overvej om din strategi skal være forholdsvist at holde dig til danske investeringsforeninger eller ETF’er. Der er fordele og ulemper ved begge – ulemperne ved at investere i ETF’er er blevet markant mindre de seneste år.