Investeringsforeninger – Hvad er det?
Når du skal starte med at investere, er det oplagt at vælge at starte med at investere i investeringsforeninger. Læs om dem her.
Investering i værdipapirer indebærer altid en risiko, der i værste fald kan ende med at du mister alt du har investeret. Derfor er regel nummer 1, når det kommer til investering, at man skal sprede sin risiko. For aktier gælder det derfor at du skal investere i mange forskellige brancher og virksomheder, og ikke udelukkende satse på én virksomhed. På den måde mister du ikke det hele, hvis det går dårligt med den virksomhed.
I begyndelsen kan det måske være svært at finde rundt i, og derfor kan det være en god ide at kigge på investeringsforeninger i stedet. Her spredes investeringen nemlig automatisk over flere brancher og virksomheder.
Hvad er investeringsforeninger – og hvad er forskellen mellem dem og investeringsfonde?
Investeringsforeninger er foreninger hvor medlemmerne sammen investerer i værdipapirer. Når du køber et bevis til en investeringsforening, bliver du medlem af foreningen og køber derfor en andel. Foreningen investerer alle medlemmernes penge og køber værdipapirerne for dem, og overskuddet bliver så delt. Dels ved udbetaling af udbytte og dels ved kursstigninger, som du får gevinst af når du sælger beviserne.
Hver investeringsforening har en række afdelinger, der hver beskæftiger sig med hver sin niche. Disse afdelinger kaldes også for investeringsfonde, og faktisk er det den enkelte afdeling du køber beviser til når du investerer i investeringsforeninger.
For eksempel er der en investeringsforening der hedder Nordea Invest og den har en lang række investeringsfonde der blandt andet hedder Nordea Invest Aktier KL, Nordea Invest Danmark, Nordea Invest Klima og Miljø KL osv. Den første fond investerer kun i aktier, den næste kun i danske værdipapirer og den tredje i værdipapirer der har fokus på klima og miljø.
På den måde kan du med investeringsfonde vælge lige nøjagtig den niche du ønsker, og så sprede din risiko inden for denne.
Hvilke investeringsforeninger findes der?
Der findes et hav af investeringsforeninger du kan vælge. Nogle er tilknyttet bankerne, såsom Nordea Invest, Danske Invest, Sydinvest Spar Invest, Jyske Invest, Nykredit Invest, Bankinvest osv. Andre er nogle mere private investeringsforeninger, herunder Maj Invest, Coop Opsparing osv.
Mange investeringsforeninger kan du finde på børserne, fordi de er noterede der. Men der er også mange der ikke er noteret på børsen, og så skal du finde ud af hvordan du investerer i dem. Jeg anbefaler at du som begynder altid holder dig til dem der findes på børsen – de er nemme at købe og nemme at sælge igen.
Du kan gå ind på investeringsforeningernes hjemmeside og her finde grundige beskrivelser af hvad den enkelte fond går ud på. Her finder du også årsrapporter, hvor du kan læse hvordan det går for fonden og du kan se hvad den har investeret i.
Hvad koster det at investere i Investeringsforeninger?
Ligesom når du køber aktier, har investeringsforeningerne en kurs som er den pris du skal betale for et bevis til foreningen. Du kan købe så mange beviser du vil. For eksempel koster et bevis til Nordea Invest Danmark KL lige nu 251,70 kroner pr. bevis.
Beviserne kan du købe hos enhver børsmægler, hvor du også kan købe aktier. Hvis du ikke ved hvilken du skal vælge er Nordnet ofte et populært valg, og nemt for begyndere. Og så er det helt gratis at komme igang.
Når du køber et bevis, skal du betale kurtagegebyr. Det er typisk 0,1% af det beløb du har købt for eller minimum 29 kroner. Hvis du køber få beviser skal du altså betale 29 kroner – mens du skal betale 0,1% hvis du køber mange.
Endelig skal du regne med at investeringsforeningerne tager et administrationsgebyr hvert år, som man opgør som ÅOP (årlige omkostninger i procent). For eksempel er administrationsgebyret 1,42% for Nordea Invest Danmark KL og det er altså det beløb du skal betale årligt for at være medlem.
Hvad tjener du på investeringsforeninger?
Som tidligere nævnt deles overskuddet i investeringsforeningen med medlemmerne. Dette både i form af udbytte og kursstigning.
Udbytte betales én gang årligt, og det vedtages på årets generalforsamling hvor højt udbyttet skal være. For eksempel giver Nordea Invest Danmark KL et udbytte i 2021 på 19,1 kroner pr. andel du har købt. Det udbetales til februar 2021.
Kursen på Nordea Invest Danmark KL er i løbet af 2020 steget fra 190,55 kroner til 251,00 kroner, dvs. en stigning på knap 32% i 2020. Med andre ord har afkastet i 2020 været 79,55 kroner pr. andel. Det skal sammenholdes med administrationsgebyret på 1,42% der udgør 3,6 kroner.
Bemærk at hvorvidt det er investeringsbeviser eller aktier der bedst kan betale sig, afhænger af hvor god du selv er til at investere i aktier. Hvis du er god til at få et godt afkast, sparer du administrationsgebyret, og så kan det selvfølgelig bedst betale sig. Men hvis du er begynder vil det ofte bedre kunne betale sig med investeringsforeninger. Og ellers kan du jo investere i en blanding af dem.
Jeg håber dette gav dig en lille introduktion til investeringsforeninger. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar nederst i artiklen, så vil jeg prøve at svare på det.
