iPhone vil ikke oplade
Af og til oplever folk problemer med at deres iPhone ikke vil lade op. Her kan du læse om fænomenet og hvad du gør ved det.
Det er lidt forskelligt hvordan det viser sig. Hos nogle sker der bare ikke noget hvis de sætter opladeren til iPhonen. Hos andre begynder iPhone at vibrere flere gange. Dette signalerer at først lader den, så lader den ikke og så lader den igen. Altså et konstant skift mellem at lade og ikke at lade.
En anden situation er når man lader via USB kabel til computeren. Her kan man få beskeden at enheden ikke er godkendt. Det kan være fordi iPhone ikke er godkendt til opladning på computeren. Men det kan også vises på iPhone, når man bruger et kompatibelt stik, fordi iPhone kan genkende om det er en ægte oplader.
Der er altså en masse forskellige situationer hvor iPhone ikke kan lade op.
Du kan prøve at tjekke følgende ting, hvis din iPhone ikke lader op:
- Er det opladeren der er defekt? Prøv med en anden iPhone.
- Virker opladerens USB kabel, så det kun er selve strømmodulet der ikke virker? Prøv at sætte den i en computer og se om den lader.
- Er der tændt for stikkontakten?
- Prøv at rense stikket i iPhone ved at stikke en tandstik ind og se om der er skidt i stikket.
- Køb altid en original oplader. Der er set en del problemer med de generiske opladere, som f.eks. at de ikke virker eller får iPhone til at blive meget varm.
Især det punkt med at rense stikket for støv, er noget de fleste burde gøre. Her er en video der forklarer hvordan:
Har du også problem med at få din iPhone til at lade op? Beskriv gerne din situation i kommentarerne, så kan det være nogen der kan hjælpe.
Hej Anders
Vi oplever også sommetider at vores kunder oplever at de ikke kan oplade, dog er det ikke altid den uoriginale oplader der er noget galt med. Angående det med at rense sin iPhone, plejer det tit at være den årsag, der skyldes at de ikke kan oplade.
Jeg plejer tit at linke til denne lille video, hvor man med hjælp af en tandstik, kan fjerne snavs fra iPhone indgangen. Link til Videoen: https://www.youtube.com/watch?v=izsUH5TGRaI
Dog kan man også bruge et foldet papir(helst pap), for at rense indgangen.
Venlig hilsen Simon fra http://www.onkelbillig.dk
Hej Simon!
Du har helt ret, det punkt med at rense sin iPhone er helt klart den vigtigste. Jeg har sat youtube videoen ind i selve artiklen, så andre også kan have glæde af den.
Mvh. Andreas
hej jeg har problemer med min ipad air den vil ikke oplade jeg har renset den med den vil ikke oplade hvad skal jeg gør
Min søn har en iPhone 5s og lige pludselig lader den kun til 25 %. Hvis man så slukker og tænder for laderen kan man være heldig at den lader videre. Min datter siger så lige at hendes et halvt års gammel iPhone 6 har lidt af samme problem ind imellem. Den lader dog men indikatoren viser at den ikke gør. Og slukker og tænder hun så telefonen blive det rettet til. F.eks. står den på 21% når hun slukker og når hun så tænder igen viser den så lige pludselig 85%.
Er det bare et generelt iPhone problem eller?
Håber i kan hjælpe mig.
Min iPhone 6 viser at den oplader men den kommer kun på 2%, fik skiftet batteri for 2 mnd. siden.
Hvad kan være galt
Hej H,
Det kan være et software issue. Gem dine ting på icloud, og slet din telefon. Det var det eneste der virkede for mig, da min i6S lavede samme nummer. Det dur ikke med en backup, hvis det i givetfald er softwaren. Jeg lavede også en backup, fik nyt batteri, fik den testet ok. Så snart jeg smed backup’pen på telefonen, var problemer tilbage. Surt.
Prøv det.
endelig har jeg fundet nogen med samme problem som mig!
for nogle måneder siden, ville min iphone 6 også kune lade til 2 procent, og til sidst stoppede den helt med at lade. jeg fik sat nyt batteri i og troede så det virkede. det gjorde det ikke. jeg kunne stadig ikke lade, men hos min reperatør sagde han at den tog imod strøm. Nu har jeg haft den til reperation igen og det virker stadig ikke. den viser at den lader, men alligevel sker der ikke andet end at den taber strøm! nu har jeg forsøgt at slette min iphone og så krydser jeg ALT for at det virker 🙂
Vi har et lignende problem med vores Ipad. Den lader kun 2 pct op- tænder og man når nærmest kun at taste pinkoden så slukker den igen efter få sekunder. Og så kører det i ring. Den lader -ipad tænder – stopper med at lade og lukker ned – starter med at lade igen osv. Hvordan får man nulstillet den med så kort tid?
Min Iphone SE fik nyt batteri, og derefter har den kun kunne oplade til 1, 2 eller 100 %. Den kan kun være tændt, når den sidder i opladeren, samt den genstarter ca. hvert 3. minut.
Hvad kan der være galt?