Kampen for at redde en HP pavilion touchsmart

Når en gammel computer står af kan man vælge bare at smide den ud. Men jeg synes faktisk ofte man kan finde mange gode formål med gamle computere.
I denne artikel vil jeg gennemgå noget af alt det bøvl jeg har haft med at redde en HP pavilion touchsmart 15-n029so, hvor touchskærmen var gået i stykker. En simpel skade som ikke gør computeren dårligere, men som giver mange udfordringer. Jeg har allerede dækket en del af udfordringerne med netop denne laptop ved flere artikler, men i denne artikel vil jeg præsentere den som en case, som måske kan inspirere dig til hvordan du skal redde en laptop der er stået af.
Hvis der opstår problemer med en gammel computer er det mest oplagte at skifte den ud. Alligevel kan det være en god ide at gemme den gamle til f.eks. at installere linux på, lade børnebørnene spille på eller måske have stående i stuen som en Plex server.

Derfor købte jeg en pc med touchskærm

Da jeg købte denne HP laptop, var det Windows 8 der var standard styresystem. Windows 8 er for mig en af de Windows versioner der har skuffet mig mest. Microsoft valgte at lave et operativsystem hvor de kun havde tilgodeset at den skulle kunne bruges på tablets – men gjorde det stort set umuligt at anvende den som ganske almindelig desktop computer. Det var stort set umuligt at styre Windows 8 uden at have en touchskærm.
Derfor valgte jeg naturligvis også at købe en pc med en touchskærm, så jeg var i stand til at styre Windows 8. Det gik såmænd også meget fint.
Men problemet med touchskærme er at de er meget følsomme og let går i stykker. For mit vedkommende begyndte skærmen pludselig at aktivere touch på 5-6 punkter på skærmen, som om man blev ved med at trykke på disse 5-6 punkter på skærmen. Minimum 20-25 gange i sekundet. Når den gør dette fjerner den fokus fra alt andet på skærmen og begynder hele tiden at åbne nye vinduer og programmer. Kort sagt gør det det umuligt at bruge computeren.
Siden har Microsoft kommet med Windows 8.1 og Windows 10 der ændrede dette, så det ikke længere er obligatorisk at have touchskærm og man kan nu sagtens styre den uden. Derfor vil jeg til enhver tid fraråde dig at købe laptops med touchskærme.

Løsning: deaktiver touchdriveren

Heldigvis er det sådan at touchskærmen har én driver til selve skærmen og én driver til touchdelen. Derfor var den ultimative løsning at deaktivere touchdriveren.
Det gør man inde på Enhedshåndtering hvor man kan finde enheden, højreklikke og vælge egenskaber og så vælge Deaktiver. Det har jeg også skrevet lidt om her.
Udfordringen er her at slå det fra, mens der konstant er 5-6 punkter på skærmen der bliver aktiveret. Det er stort set umuligt – men første gang lykkedes det. Siden var driveren jo bare slået fra og computeren virkede fint.

Udfordring: Windows 10 aktiverede driveren igen

Men så kom Windows 10. Windows 10 indførte tvangsopdateringer, så det er svært at undgå at den opdaterer Windows 10 automatisk. Ikke som i gamle dage, hvor man kunne slå opdateringer fra (ikke at jeg anbefaler det).
Det mærkelige ved en opdatering til Windows 10 var dog at den aktiverede den driver jeg havde deaktiveret. Jeg kan forstå at en driver bliver opdateret – men hvorfor skal den aktiveres, når nu den er deaktiveret. Jeg har forsøgt at spørge Microsoft om dette, men desværre ikke fået svar.
Udfordringen denne gang var at punkterne så begyndte at aktivere igen og denne gang var jeg ikke logget ind på computeren endnu. Og hvordan kan man taste pinkoden, hvis der konstant er 5-6 museklik der fjerner fokus fra feltet man skal skrive? Det er stort set umuligt og hvis det lykkedes skulle jeg først bagefter dels undgå at uønskede programmer åbnede og dels komme ind og deaktivere driveren igen. Jeg måtte opgive dette.

Udfordring: hvad med fejlsikret tilstand?

Så skulle man tro at fejlsikret tilstand kunne løse det hele. Her forventer jeg at de unødvendige drivere er slået fra, så man kan løse et problem.
Den første udfordring kommer at starte i fejlsikret tilstand. I gamle dage kunne man blot trykke F8 eller lign. under opstarten og så vælge fejlsikret tilstand. Ved Windows 10 er dette meget mere bøvlet, fordi man skal som udgangspunkt være logget ind for at kunne angive at man næste gang vil starte i fejlsikret tilstand. Dette synes jeg også er en mærkelig løsning Microsoft har fundet på.
Men jeg fandt en workaround. Fordi hvis man koldstarter flere gange i træk, dvs. holder power knappen inde indtil den slukker og så tænder igen, så starter den automatisk i fejlsikret tilstand.
Problemet var nu bare, at selv i fejlsikret tilstand var touchskærmen aktiv. Og igen er det så umuligt at bruge pc’en til noget som helst.

Løsning: find en afløser til Windows

Jeg valgte at opgive Windows i forbindelse med denne computer. Jeg anvender ofte mest online løsninger til computere, og så er det ligegyldigt om man har Windows, Mac eller Linux. Jeg valgte derfor at ville have Linux ind på computeren i stedet.
I Linux kan der også være en touchskærm driver der driller, men den er meget lettere at deaktivere, hvilket kan gøres fra Terminalen. Det har jeg skrevet lidt om her.
Jeg fik derfor oprettet en bootbar USB nøgle med Linux Mint – den mest populære Linux distribution der findes lige nu.

Udfordring: få pc’en til at boote op i USB

Nu skulle jeg bare få pc’en til at boote op i USB-nøglen så Linux installationen kunne starte. I gamle dage var det let, fordi man åbnede bare BIOS med en knap og fik så ændret boot rækkefølgen så USB nøglen kom først.
Det skulle vise sig sværere at finde ud af hvordan jeg fik startet BIOS på denne HP, specielt fordi BIOS jo her er erstattet med den udvidelse der hedder UEFI. Men jeg fandt en løsning, nemlig at jeg bare skulle trykke ESC flere gange under opstarten. Så kom der en menu frem, hvor jeg kunne vælge at jeg ville starte BIOS.
Inde i BIOS kunne jeg se at UEFI var aktiveret og USB nøglen var 1. prioritet i bootrækkefølgen. Her undrer det mig, at den så ikke booter op i USB nøglen når den nu er i. Mit bud, uden at have testet det, er at USB nøglen ved UEFI muligvis skal være formateret med filsystemet NTFS fremfor FAT32 som de fleste USB nøgler er formateret med. Dette kan man gøre i Windows eller i Mac inden man opretter USB nøglen.
I BIOS var der så også en indstilling hvor jeg kunne slå “legacy boot” til, der skulle være mere kompatible med gamle operativssystemer. Denne slog jeg til og så ændrede jeg her rækkefølgen for boot enheder, så USB kom først.
Da jeg så genstartede lykkedes det at få startet USB nøglen. Herefter kunne Linux installeres, og i denne omgang valgte jeg at installere den ved siden af Windows. Her skrumper linux installationen simpelthen bare Windows partitionen og opretter en ny Linux partition og man kan så vælge mellem Windows og Linux ved opstarten.
Dette var min beskrivelse af denne case, som jeg håber kan inspirere dig til hvordan du skal løse nogle af de mange udfordringer du kan støde på. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at lægge en kommentar.