Kinesiske Zeekr afslører deres strategi for Europa

Den kinesiske elbilproducent Zeekr vil sælge elbiler i Europa, og på Shanghai Auto Show 2023 løftede de sløret for hvad de har tænkt sig.

I disse dage løber den internationale bilmessen Shanghai Auto Show af stablen, og her bliver der præsenteret en masse nyheder. Både nye elbiler og konceptbiler, men også andre nyheder fra bilproducenterne. Den kinesiske elbilproducent Zeekr løftede på messen også sløret for deres planer for at komme til Europa i de kommende år.

Zeekr er et brand der blev etableret i 2021 under Geely, som også omfatter bl.a. Polestar, Volvo, Lotus og Lynk&Co.

Bilproducenten fortæller på messen, at de i 2026 vil være repræsenteret i de fleste vesteuropæiske lande, og inden 2030 vil de være en af de ledende producenter af elbiler. Det sidste tror jeg efterhånden jeg har hørt mange producenter sige, men der menes nok især at Zeekr vil blive et bilmærke folk husker når de skal ud og vælge en ny elbil. Det må vi se om det lykkedes.

Deres strategi vil især omfatte gode produkter, one-stop service og direkte salg. Det betyder at Zeekr selv vil eje deres salg og leveringscentre og de vil også selv eje de centre der skal servicere og reparere Zeekr biler. Andre bilmærker har en anden strategi hvor de bruger eksisterende sælgere til at sælge deres biler igennem, hvilken kan give fordyrene mellemled.

Den første Zeekr salgsbutik vil blive åbnet i Stockholm og Amsterdam i 2023, og så vil leveringen af de første Zeekr elbiler begynde i slutningen af året. Hovedkvarteret i Europa vil være i Amsterdam. Vi har allerede hørt om Zeekr X, men Zeekr vil også sælge en SUV med navnet Zeekr 001.

I Kina er Zeekr allerede godt repræsenteret. De har over 280 salgsbutikker, showrooms i 70 byer, 660 ladestationer og 300 reparationsbutikker. Nu kommer de også til Europa og har har de en målsætning om at sælge 650.000 elbiler inden 2025.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x