Køb IKKE en bærbar med touchskærm!

Her får du grundende til hvorfor du ALDRIG skal købe en bærbar computer med touchskærm. Hvis du skal ud og investere i en ny bærbar, bør du derfor købe en med en almindelig skærm.
Da Windows 8 kom frem, havde den et stort handicap fordi den kunne stort set kun styres med en touchskærm. Årsagen til dette var at Microsoft satsede på at tilpasse Windows, så den også kunne anvendes på en tablet. Hvad de bare glemte var, at der stadig var en masse brugere der anvender sin computer som arbejdscomputer – og her kan du altså ikke udelukkende styre dig frem på en touchskærm.
Siden Windows 8.1 og nu med Windows 10, er det ikke længere sådan. Nu kan Windows fint styres lige som i gamle dage, fra en almindelig skærm. Dette betyder, at jeg helt klart vil anbefale dig at gøre dette og her har du grundende.

En computer med touchskærm er dyrere

For det første så kan det at du køber en skærm med touchskærm hurtigt gøre computeren omkring 1000 kroner dyrere. Disse penge kunne du i stedet anvende på at købe en bedre computer, dvs. en computer med flere RAM, hurtigere processor eller større harddisk.

En touchskærm går let i stykker

En touchskærm er meget følsom og kan let gå i stykker. Nogle af de trykfølsomme områder kan blive oversensitive, så der hele tiden er nogle punkter på skærmen der bliver aktiveret. Du kan ganske vist så deaktivere touchskærmen midlertidlig, men det er svært og det vil være et problem hver gang du skifter operativsystem eller geninstallerer.

En touchskærm bruger meget strøm

En af de værste ting ved en touchskærm er at den sluger enormt meget strøm. Hvis du har en bærbar computer, skal du regne med at den minimum skal lades op efter 2 timer – og ofte også efter 1 time. I praksis er du derfor nødt til konstant at have strømforsyning til den bærbare computer – og så er den jo ikke længere så bærbar.

Touchskærmen aktiveres ved en fejl

Hvis du har en bærbar computer med en touchpad, dvs. den lille firkantede plade i bunden af tastaturet der udgør musen på en bærbar computer, så ved du at den ofte bliver aktiveret ved en fejl. Det betyder hvis du f.eks. sidder i Word og skriver på et dokument, hopper musen rundt på skærmen.
Sådan er det også med en touchskærm – den bliver nemt aktiveret ved en fejl. Også selvom du ikke trykker på skærmen.

Touchskærm er dårlig for ryggen

En touchskærm hører hjemme på en smartphone eller en tablet – ikke på en bærbar computer. En bærbar computer vil du nemlig typisk sidde med på skødet eller ved et bord. Og her er afstanden fra dig og til skærmen ofte sådan, så at du skal anstrenge dig i ryggen for aktivt at bruge skærmen. Hvis du bruger touchskærmen ofte, vil dette godt kunne give ondt i ryggen. Her er det bare mere ergonomisk at anvende en touchpad.
Har du flere gode grunde til hvorfor man IKKE skal købe en touchskærm til sin bærbare computer, hører jeg dem gerne i en kommentar 🙂

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

3 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Alex Wallin siger:

Har en Asus T200 som holder strøm i op til 8 timer 😊 og koster under 3000 KRONRR, samt en mindre. Til store skriveopgaver er en touch skærm uundværlig. Det er bøvlet at bruge tastaturet og det er svært at bruge en mus på farten.
Har aldrig haft nogle problemer med skærmen.

Hej Alex! Tak fordi du deler dine erfaringer. Hvad mener du med, at det skulle være lettere at bruge en touch skærm ved store skriveopgaver, end et tastatur? Jeg ville da mene jeg hurtigere kunne skrive tekst på et tastatur end en touchskærm? Eller involverer dine opgaver andet end tekst?

jan schiermer siger:

hmm kommer an på hvad man skal bruge computeren til, er det til normalt husbehov eller gaming så har du helt ret, men hvis man som mig sidder meget til online konferencer er de guld værd, da man mange gange sidder med et online whiteboard samtidigt, eller når man designer til som kredsløb og lignende er en touch computer også uundværlig når man først har vænnet sig til det 🙂

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x