Lån 15.000 kroner – Billigste Kviklån vs. Forbrugslån vs. Banklån

Pristjek af hvad det koster at låne 15.000 kroner i 12 måneder henholdsvis via et kviklån, forbrugslån og banklån.

I 2019 har jeg skrevet en del om Kviklån og Forbrugslån – specielt for at gøre opmærksom på de dyre kviklån og give et bedre overblik over det marked, der er præget af mange spillere. I denne artikel vil jeg foretage et pristjek på forskellige låneudbydere, for hvad det vil koste at låne 15.000 kroner i 12 måneder.

De steder hvor der er et prisinterval, som afhænger af hvilken kreditværdighed du opnår, er der indsat den billigste pris.

Lån 15.000 kroner som Banklån

Jeg vil sammenligne priserne med prisen på et almindeligt banklån. Her vil prisen selvfølgelig afhænge meget af din kreditværdighed og hvilken bank du har. Desværre er det svært at finde en låneberegner for et forbrugslån fra en bank, hvor løbetiden kun er 1 år. Derfor har jeg her valgt at indsætte prisen på at låne 15.000 kroner i 2 år i Danske Bank, udfra deres låneberegner.

Her vil det koste 717 kroner pr. måned i afdrag på lånet. Dette svarer til en årlig rente på 9% og en ÅOP på 20,4%. Oprettelsesgebyr er 1.500 kroner. Du vil skulle betale 1.568 kroner i renteudgifter over perioden.

Her er ÅOP faktisk relativt høj ift. mange andre banklån. Dette skyldes især oprettelsesgebyret, og det kan svinge meget fra bank til bank. Ofte vil det bedre kunne lønne sig at få en kassekredit.

Lån 15.000 kroner som Kviklån

Men lad os kigge videre på hvad det ville koste at låne pengene fra en af Kviklånudbyderne. Her har jeg medtaget nogle af dem der fremgår af min oversigt over låneudbydere.

Der er ikke medtaget udbydere, der ikke tilbyder netop et lån på 15.000 kroner med en løbetid på 12 måneder. De udbydere der tilbyder mere tradionelle større forbrugslån er ikke medtaget, da de som regel tilbyder en mindste løbetid på 24 måneder.

LånPrisRenteÅOPGebyr
D.E.R.2.044 kr.9,90%27,16%1.200 kr.
Fokuslån2.044 kr.9,90%27,16%1.200 kr.
L’EASY2.044 kr.9,90%27,16%1.200 kr.
Ferratum7.012,50 kr.94,91%124,22%0 kr.
Zaplo8.885 kr.96%151,8%0 kr.
Folkelånet11.178,76 kr.90%207,57%1.875 kr.
Nordcredit11.273,60 kr.96%210,06%1.500 kr.
Kassekreditten23.737,50 kr.150%335,34%495 kr.
Kvikto23.737,50 kr.150%335,34%495 kr.
LendOn25.200 kr.180%449%0 kr.
Minifinans33.300 kr.222%666,69%0 kr.
Kronelån34.200 kr.228%706,4%0 kr.
Simbo34.200 kr.228%706,4%0 kr.

Som du kan se koster det samme lån altså mellem 2.044 kr og 34.200 kr. afhængig af hvilken kviklånudbyder du vælger, så der er god grund til at kigge sig grundigt omkring.

Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar. Hvis du finder en fejl i beregningerne er du også meget velkommen til at skrive.

Vær opmærksom på at disse priser er indhentet på dagen, hvor dette indlæg blev skrevet og kan have ændret sig. Tjek op på de aktuelle priser på udbyderens hjemmeside.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x