Ladekurver for elbiler – hvad kan de bruges til?
Her kan du læse om hvad ladekurver er for noget og hvad du kan bruge dem til.
De fleste der har prøvet at oplade en elbil har fundet ud af at det går langsommere jo mere strøm der er på batteriet. Det er det man kalder for en elbils ladekurve, og er et udtryk for at det er begrænset hvor meget strøm et batteri kan tage imod når det i forvejen er opladet. Netop derfor anbefaler man ofte også at man venter med at lade bilen op til der er omkring 10% tilbage og så kun lader op til omkring 80%.
Selve ladekurverne er typisk kurver hvor du ser ladeeffekten i kW som funktion af tiden. I andre tilfælde betegner ladekurver andre kurver der har med opladning af batterier at gøre. Det kan fx. være hvor man kigger på ladeeffekten ift. State of Charge i stedet.
Specielt når du bruger DC opladning (lynoplader) til at lade batteriet op med vil du mærke en markant mindre hastighed når State of Charge kommer højt op. En ladekurve der sammenligner ladeeffekten med State of Charge vil typisk have udseende som du kan se i nedenstående figur. Som du kan se er AC kurven mere flad, hvor DC ladning ændrer sig markant. Derfor giver det mere menkng at oplade med AC til tæt på 100% end med DC.
Her kan du se et eksempel på en ladekurve for Tesla Model Y, hvor man prøver at oplade den på en lynlader fra 0 til 80%. Det tager ca. en halv time. Den blå kurve viser State of Charge, hvor du kan se at batteriet med tiden lades mere op. Den røde kurve viser samtidig ladeeffekten der starter ved 250 kW, men det meste af tiden i praksis er 50-100 kW. Det er et godt eksempel på det mange elbilejere oplever at de langt fra kan oplade med den hastighed ladestanderen kan oplade med.
Her kan du se et andet eksempel på en ladekurve for Volkswagen ID.3 Pro, hvor man har sammenlignet lynladning 150 kW med hurtigladning 50 kW. Igen kan du se at ladeeffekten begynder at aftage når du har opladet ca. 30%.
Du kan finde ladekurver fra forskellige tests rundt omkring hvor du kan se mange eksempler på opladning af din elbil. Bare husk at der er kun tale om eksempler, det er ikke sikkert du kan reproducere den samme graf, netop fordi ladeevnen afhænger af så mange faktorer, såsom hvor koldt det har været.
Af samme grund er det svært at sammenligne forskellige ladekurver. Alligevel gør mange det ofte, og tager man dem med et grant salt kan det godt give et indtryk af de forskellige biler. Nedenunder ses et eksempel på ladekurver fra P3 charging index for forskellige elbiler:
En af de ting der især bemærkes er ved hvilken State of Charge kurven knækker. Vi har tidligere set eksempler på at det typisk sker omkring 30-40%, men i denne test performer specielt Kia EV6 og Hyundai Ioniq 5 ved at fastholde den høje ladeeffekt til over 50%.
Jeg håber dette gav en introduktion til hvad ladekurver er for noget. Du kan kigge på forskellige ladekurver og se hvordan de oplader.