LIDL går forrest og fjerner cigaretter i butikkerne

Senest fra 2029 vil LIDL stoppe med at sælge tobak i deres butikker, for at bakke op om at gøre Danmark røgfri i fremtiden.

Hver år dør omkring 16.000 danskere på grund af tobak, og tobak øger risikoen for en lang række sygdomme og er skyld i ca. 20% af alle kræfttilfælde. Vi har i mange år vidst at rygning var meget skadeligt, og det er derfor der hele tiden er fokus på at forebygge rygning. Som en del af denne ambition er LIDL nu som den første supermarkedskæde gået i front, og har besluttet at udfase salget af tobak i deres butikker inden for fem år.

LIDL er partner i projektet Røgfri Fremtid, der er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden. Det projekt har til formål at arbejde for at rygning ikke bliver en del af børn og unges hverdag i fremtiden.

LIDL vil derfor stoppe med at sælge tobak i deres 139 butikker i Danmark. De vil udfase det langsomt over fem år, så det senest ved udgangen af 2028 vil være fjernet fra butikkerne. Det store dilemma for butikkerne er at de tjener penge på at sælge tobak, så derfor kan det medføre en lavere omsætning. LIDL vil dog ikke sælg sætte tal på hvor meget de mister i omsætning, fortæller de til Ritzau.

Udfasningen af tobak begynder allerede nu, så fra sommer fjerner LIDL 20% af alle cigaretter fra deres butikker, og i Hjørring åbner der snart en ny tobaksfri LIDL. Alle de kommende 60 nye LIDL-butikker der vil åbne snart vil alle være tobaksfrie. I Holland har LIDL allerede stoppet for salget af tobak, og det bredte sig til store dele af landet, så det nu er endt med at supermarkeder i Holland fra næste år ikke må sælge tobaksvarer. Det bliver spændende at se om vi kommer til at se en lignende effekt i Danmark.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x