Linux tutorial 1: Introduktion til Linux
Dette er første kapitel i min Linux tutorial. Her vil jeg gennemgå hvad Linux er, hvordan man installerer det og hvordan man bruger det. Den vil løbende blive udvidet med flere kapitler.
Hvad er Linux?
Linux er et operativsystem ligesom MacOS og Windows. Det er udviklet udfra Unix (et andet operativsystem) af Linus Thorvald. Linux er ikke særlig udbredt generelt som operativsystem (ca. 1%) – men er temmelig udbredt som operativsystem for servere. Det er det fordi det er nemt og sikkert at styre.
Det helt særlige ved Linux er at det er som udgangspunkt fuldstændig gratis. Det er udviklet som open source, hvilket betyde at kildekoden er helt åbent og der er mange der sammen udvikler Linux.
Det betyder også at Linux på mange måder er nørdernes operativsystem og det kan i princippet være lidt sværere at starte med end f.eks. Windows. Det meste af dette skyldes nok mest at man er vant til Windows – fordi mange linux distributioner er efterhånden lige så nemt at starte med som Windows.
Fordele ved Linux er at man får en del frihed. Frihed til at vælge nøjagtig det program man vil installere og anvende. Frihed til at anvende en computer uden en masse overvågning. Frihed til selv at vælge.
Ulemperne er oftest manglende tilgængelighed af de programmer man er vant til at anvende, heriblandt Microsoft Office og diverse spil. Det skal dog understreges at der findes gode kvalificerede alternativer, som vi også vil vise i denne tutorial.
Forskellige Linux begreber
Men lad os lige få nogle grundbegreber i opbygningen af Linux på plads. Linux består af en kerne – dette er selve Linux. Denne er ens for alle distributioner.
Linux distributioner er pakker af linux kernen og forskellige programmer og codecs. På den måde har de forskellige distributioner forskelligt udseende, forskelligt formål og forskellig ydeevne. Altså der findes en linux distribution til ethvert formål. Der findes faktisk flere hundrede linux distributioner. De hedder bl.a. Linux Mint, Ubuntu, Debian, Fedora, Red hat, Suse osv.
Herudover findes der forskellige desktops, der er den grafiske brugerflade der ligger ovenpå linuxkernen. Lidt ligesom Windows ovenpå NT-kernen. Her findes bl.a. KDE, Gnome, Unity osv. Man kan godt køre med flere grafiske desktops på et linuxsystem og så skifte mellem dem. Til hver grafisk desktop findes ofte en pakke med forskellige programmer der passer til.
Til at køre grafikken på systemet anvendes det man kalder for en X server eller bare X. Til at starte hele operativsystemet og evt. andre du har installeret op anvendes en Bootloader – den hedder i linux GRUB. Baggrundsservices som lyd, netværk osv. hedder daemons.
Hvis du vil køre Linux ved siden af Windows, er det vigtig først at installere Windows og herefter Linux. Det skyldes at Linux og Windows så vil blive startet op af Linux’ bootloader – den kan nemlig starte både Windows og Linux op. Hvis du installerer Windows sidst skal dette ske med Windows’ bootloader – men den understøtter ikke Linux. Så installer altid Linux sidst.
Du kan også vælge at køre Linux fra en virtuel maskine eller fra en live CD eller live USB. I andet kapitel i denne Linux tutorial vil jeg netop vise hvordan man laver en live USB nøgle. Gå til andet kapitel her.
Drivere og internet
I gamle dage var det svært at finde drivere til Linux. De tider er forbi. I dag finder Linux næsten altid samtlige drivere til din computer under installationen. Der er nemlig lavet kompatible drivere til stort set alt hardware. Så vær ikke bekymret for drivermangel.
Før var det også sværere at få linux på WIFI. De tider er også forbi nu. Nu er det mindst lige så let at få Linux på trådløst internet som Windows. Så vær heller ikke bekymret for det.
Gå til andet kapitel i denne tutorial her.