Mange domæner på samme webhotel

Af og til vil man gerne have flere domæner tilknyttet samme webhotel. Her ser du hvor du kan det henne, uden at betale ekstra.
Det er ikke en selvfølge, at man kan tilknytte flere domæner til samme webhotel. Ofte følger der kun mulighed for at tilknytte ét domæne pr. webhotel. Hvis du har brug for at tilknytte flere domæner, skal du ofte opgradere webhotellet til en større pakke.
Der findes dog heldigvis nogle webhoteller i Danmark, hvor du kan tilknytte alle de domæner du vil til den mindste webhotelpakke. Det betyder at det ikke vil koste ekstra hvis du vil have to eller flere hjemmesider på samme webhotel.
Et af det bedste webhoteller, hvor man kan tilknytte ubegrænsede domæner til sit webhotel, er Unoeuro webhotel. De er altså både meget billige, stabile og du kan lave flere hjemmesider på samme webhotel.
Der er dog nogle begrænsninger som du skal regne med for de ekstra domæner du tilknytter webhotellet. Du kan ikke lave subdomæner til disse tilknyttede domæner. Du kan heller ikke få e-mail eller HTTPS beskyttelse på disse tilknyttede domæner. Men hvis du ikke har brug for det, er Unoeuro et godt bud på et webhotel hvor du kan tilknytte flere domæner.
En anden ting du skal være opmærksom på, er at du kun har én MySQL database pr. webhotel hos Unoeuro. Det er egentlig heller ikke et problem, fordi du kan bare anvende et forskelligt præfix til hver hjemmeside. Du har også mulighed for at tilkøbe en ekstra MySQL database hos Unoeuro for et mindre engangsbeløb.
Hvis du også har brug for e-mail, subdomæner og flere MySQL databaser, uden at betale ekstra, er Gigahost et andet godt bud på et webhotel der understøtter tilknytning af flere domæner. Gigahost er nok ikke til de meget tunge hjemmesider med mange besøgende, men fungerer fint til mindre hjemmesider. Og her har du altså en meget stor frihed i forhold til hvad du kan med dit webhotel. Det skal dog siges at HTTPS beskyttelse er ikke særlig billig hos Gigahost, men har du ikke brug for det, er Gigahost et godt bud.
En anden forskel mellem Unoeuro og Gigahost, er at Unoeuro tilbyder 1-klikinstallering af f.eks. WordPress. Det gør Gigahost ikke, men det er jo ikke et problem, hvis du gerne vil installere med FTP.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x