Du mener et forslag til at flytte IMAP mails fra Meebox til en anden udbyder? Ja, her har jeg faktisk fundet en metode der virker ret godt. Kort sagt gør jeg følgende:
1. Download Mozilla Thunderbird (e-mailprogram der er gratis)
2. Tilføj din IMAP e-mail konto fra Meebox til Thunderbird og hent mails.
3. I Thunderbird er der udover kontomappen fra Meebox også en Lokal mappe nedenunder. Her laver du en backup mappe og så flytter du alle de mails og mapper med mails (f.eks. sendt post og lign.) til denne backup mappe. De kopieres nu over og forsvinder fra Meebox.
4. Så åbner du indstillingerne til din Meebox konto i Thunderbird. Her skifter du nu IMAP server til den nye udbyder.
5. Så kopierer du alle mails tilbage igen – men nu kommer de op på IMAP serveren for din nye udbyder.
6. Herefter er alle mails flyttet og kan nu tilgås via den nye udbyder.
Denne metode er let, hurtig og den virker bare hver eneste gang. Der findes også betalingsprogrammer der kan overføre og nogle gange har den nye udbyder ovenikøbet noget indbygget i deres panel. Men Thunderbird virker hver gang og er helt gratis.