Mest populære CMS til at lave en blog i 2019

Vi kigger på hvad der er det mest populære system til at lave en blog i, og hvordan udviklingen i markedsandel er gået de seneste år.

Når du skal lave en blog, findes der mange forskellige muligheder. Men selve bloggen skal laves i et såkaldt CMS eller Content Management System, der altså er det system man skriver sine indlæg i. Men hvad er egentlig det mest populære? Det skal vi kigge på her.

Lad os starte med denne graf der viser de 22 mest populære CMS og udviklingen i deres markedsandele.

Som du ser er det mest populære CMS uden tvivl WordPress. Det er fuldstændig gratis, det er let både at bruge og så er det altid opdateret. Igennem de seneste 9 år er markedsandelen for WordPress steget fra 51% til 60%. Der er altså ingen tvivl om, at flere og flere vælger WordPress netop fordi det er let. Hvis du har et webhotel hos Unoeuro, kan du nemt installere WordPress med et enkelt klik.

Nummer to på listen er Joomla. Det var faktisk min foretrukne tidligere, fordi det var lidt mere avanceret end WordPress. Til gengæld var indlæringskurven lidt større. En ulempe var at det var sværere at opdatere, men dette er de nu kommet helt efter. De seneste 9 år er markedsandelen faldet fra 12% til nu kun 5%, og disse er formentlig flyttet over til WordPress. Du kan let afprøve Joomla med et webhotel hos Unoeuro, hvor du kan installere Joomla med deres 1 klik installer.

Det tredje mest populære CMS er Drupal, og det er noget mere avanceret end både WordPress og Joomla. Til gengæld er det stadig gratis. Det vil dog være en fordel hvis du her kan kode, hvilket ikke er et krav ved WordPress eller Joomla. Markedsandelen er de seneste 9 år faldet fra 7% til 4%, og de er formentlig også gået over til WordPress. Det betyder dog at Drupal snart er lige så populær som Joomla. Med et webhotel hos Unoeuro kan du også installere Drupal med deres 1 klik installer.

Det fjerde mest populære CMS er Squarespace. De kom først fra 2011 og siden har deres markedsandel steget. Der er her ikke tale om en blogplatform, som du kan installere selv og du har derfor ikke helt den samme kontrol over dine data og det bliver dyrere. Markedsandelen er fra 2011 og til nu steget til 3%.

Shopify kommer så på femtepladsen, og det er heller ikke et system du kan installere selv. Det kom i 2014 og i dag er markedsandelen 3%.

Så kommer Wix på sjettepladsen, og de er heller ikke et system du selv kan installere. Jeg har skrevet lidt om dem her. De kom i 2013 og nu er markedsandelen 2%.

Magento er et system du selv kan installere, blandt andet via 1 klik installer fra Unoeuro. Det er et system der kan bruges til at bygge din egen webshop. De kom i 2014 og siden er markedsandelen steget til 2%, men markedsandelen er faldende lige nu fra omkring 3%.

På ottendepladsen kommer Prestashop som også er til at lave en webshop og findes via 1 klik installeren fra Unoeuro. Dem har jeg tidligere prøvet, og det er virkelig et godt system til at bygge en webshop. De kom i 2013 og deres markedsandel er nu omkring 1,5%.

Niendepladsen går til Blogger der kom i 2011, og det er jo heller ikke et system du kan hoste selv. Deres markedsandel er nu omkring 1,5%, men den er faldende fra tidligere 3,5%.

Tiendepladsen går til TYPO3, som du også kan installere selv. Dem kan du også installere via Unoeuro. Deres markedsandel har i mange år været faldende fra tidligere 4% til nu omkring 1%.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x