Microsoft Edge er udkommet til Linux

Microsoft har nu offentliggjort en betaversion af Microsoft Edge til Linux.
Hvem skulle have troet det? At Microsoft dels har ladet dig køre Linux direkte i Windows og dels udgivet Microsoft Edge til Linux.
Da Microsoft valgte at skrotte deres egen Edge-motor for efterfølgende at implementere Google Chrome motoren direkte i Microsoft Edge, gik der allerede dengang rygter om at der var en linuxversion af Microsoft Edge på vej. Nu er den der. Eller i hvert fald en betaversion.
Du kan downloade Microsoft Edge til Linux på denne side. Her kan du også se hvordan du installerer det i terminalen. For at installere Microsoft Edge til Linux via terminalen kopierer du nemlig bare denne kode ind:
## Setup
curl https://packages.microsoft.com/keys/microsoft.asc | gpg --dearmor > microsoft.gpg
sudo install -o root -g root -m 644 microsoft.gpg /etc/apt/trusted.gpg.d/
sudo sh -c 'echo "deb [arch=amd64] https://packages.microsoft.com/repos/edge stable main" > /etc/apt/sources.list.d/microsoft-edge-beta.list'
sudo rm microsoft.gpg
## Install
sudo apt update
sudo apt install microsoft-edge-beta
Efterfølgende kan du starte Edge ved at skrive microsoft-edge i terminalen, men du kan også bare åbne det via startmenuen.