Netcredit.dk – Anmeldelse af Kviklån
Her kan du læse om et af de dyre kviklånefirmaer i Danmark – Netcredit.dk. Jeg vil gennemgå hvem de er, hvad de tilbyder og hvordan lånet fungerer.
De seneste år er kviklån blevet mere udbredte i Danmark, og der er dukket det ene kviklånfirma op efter det andet. Et af dem er Netcredit.dk, og formålet med denne artikel er at give dig et overblik over hvem de er og hvad de tilbyder.
Hvis du selv har erfaringer med at låne hos Netcredit.dk er du meget velkommen til at dele dine erfaringer i en kommentar nederst. Det samme gælder hvis du finder en fejl, der bør rettes i artiklen.
Hvem er Netcredit.dk?
Netcredit.dk er altså også et af de kviklånefirmaer der opererer i Danmark. Jeg er dog usikker på hvorvidt firmaet er aktivt i Danmark, fordi når man besøger hjemmesiden i Google Chrome, får man denne advarsel fordi hjemmesiden ikke har et sikkert SSL certifikat.
Men ifølge CVR registret er det firmaet NetCredit Aps, der står bag lånefirmaet. Det er ejet ZIA, TWINO der er et lettisk firma.
Hvad tilbyder Netcredit.dk?
For det første er det interessant at Netcredit.dk stadig tilbyder rigtige kviklån, og ikke har omlagt dem til kreditter ligesom fx. Vivus og Ferratum efter den obligatoriske ventepause på 48 timer blev indført for kviklån.
Ellers tilbyder de lån fra 500 kroner og på til 10.000 kroner. Ifølge deres hjemmeside tilbyder de 4.000 kroner rentefrit de første 30 dage. Første gang kan du kun låne 4.000 kroner, og først når du låner igen får du lov til at låne mere.
Debitorrenten for et lån fra Netcredit.dk er den årlige debitorrente 1023,9% og ÅOP er lige så høj. Det er faktisk et af de højeste debitorrenter jeg hidtil har set på kviklån.
Ligesom Vivuslån, så har Netcredit.dk valgt at du skal betale hver 30. dag og ikke hver måned. På den måde vil du i nogle måneder faktisk skulle give to betalinger til dit lån.
Jeg håber dette gav dig et overblik over hvad Netcredit.dk er og hvordan et lån fra Netcredit.dk fungerer. Hvis du selv har nogle erfaringer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.
Bemærk at satserne der er angivet i denne artikel, kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet. Tjek selv de seneste satser ud på firmaets hjemmeside.