Norlys N1 sænker nettariffen så elregningen bliver billigere

Fra 1. maj har Norlys (N1) som distributionsselskab valgt at sænke nettariffen med 24%. Det gavner næsten en million elkunder.

Norlys er både et elselskab og et af landets største eldistributionsselskaber, der især er repræsenteret i Jylland. Som eldistributionsselskab hedder de N1, og de leverer strøm til 800.000 jyske elkunder.

Det er nettariffen de vil sænke, dvs. en af priserne de tager for at levere strømmen til husstanden. I år 2022 har de af flere omgange hævet nettariffen, men nu er det altså muligt igen at sænke prisen. Det betyder at en typisk husstand vil spare ca. 400 kroner på elregningen resten af år 2023.

Udover at sænke nettariffen sænker N1 også producenttariffen som ejere af solceller og vindmøller betaler for at levere strøm til elnettet. Her sænkes tariffen med hele 70%.

Fra 1. maj 2023 bliver nettariffen fra N1 sænket fra 54,04 øre pr. kWh til 40,85 øre pr. kWh. Vi er ikke helt tilbage på den nettarif der var gældende i starten af 2022. Dengang var nettariffen 20,38 øre pr. kWh.

N1 er et af de distributionsselskaber som endnu ikke har implementeret Tarifmodel 3.0, som giver en del differenterede tariffer fordelt over døgnet. N1 kører med Tarifmodel 2.0, som kun har differenterede priser om vinteren. Det vides ikke endnu hvornår N1 har tænkt sig at implementeret Tarifmodel 3.0.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x