Nu lancerer Easee en ny oplader til elbiler
Nu har Easee lanceret deres nye ladeboks som skal afløse dem der har haft nogle sikkerhedsproblemer.
Easee har de sidste mange måneder været ude i et stormvejr, efter to af deres ladebokse fik salgsforbud i Sverige, som senere bredte sig til andre europæiske lande. Senest er der offentliggjort en redningsplan, der blandt indebærer at firmaets direktør må gå af. Men nu kommer der måske noget positivt for Easee, fordi nu har de lanceret deres næste ladeboks.
Den nye ladeboks ligner de gamle ladebokse og virker stort set på samme måde, men skulle have løst problemerne med sikkerheden. Den har fået navnet Easee Charge Lite, og ifølge Easee har de allerede solgt 4.000 enheder af den nye ladeboks.
Der skulle ikke være nogle problemer med sikkerheden ved Charge Lite, fortæller Easee i en pressemeddelelse. De fortæller de har opfyldt alle indevendinger fra det svenske Elsäkerhetsverket, og de har haft det tyske certificeringsfirma TÜV til at hjælpe med certificeringen. Endelig er der sat en ekstern jordfeltsafbryder på, det var netop mangel på denne der førte til at de svenske sikkerhedsmyndigheder indførte et salgsforbud. De har ikke ændret på den interne DC-beskyttelse, som de mener er gode nok til at opfylde sikkerhedskravene.
Elsäkerhetsverket har dog ikke godkendt den nye ladeboks, så man kan være sikker på de ikke har nogle indevendinger. Dette skyldes at Elsäkerhetsverket ikke godkender ladebokse på forhånd, de tager stilling til om de ladebokse der allerede er på markedet er gode nok.
Udover sikkerhedsproblemerne vil den nye ladeboks også kunne styres via Bluetooth, så man ikke nødvendigvis behøver at styre den via Easee Cloud. Netop det at ladeboksene har været afhængig af tilkobling til skyen har været kritiseret, fordi hvad sker der så hvis Easee går konkurs. Bluetooth-funktionen vil også komme ud til de eksisterende Easee-ladebokse, fordi de har allerede indbygget Bluetooth, så funktionen skal bare opdateres i en Firmware opdatering som kommer i løbet af nogle måneder.
Den nye Easee ladeboks vil også være bagudkompatibel med eksisterende Easee-produkter. Det betyder at den vil for eksempel også kunne bruges sammen med Easee Equalizer, som mange bruger i dag. Det er en løsning der måler hvor meget strøm der bliver brugt af andre apparater i huset, og så skruer den op og ned for ladehastigheden til elbilen alt efter hvor meget strøm der er ledig. Den kan også anvendes til for eksempel at sikre at det kun er strømmen fra solceller i huset der anvendes til at oplade elbilen.
Charge Lite vil have en ladehastighed på op til 11 kW på tre faser, som passer til de fleste elbiler. De fortæller at det er en ladeboks der bedst passer til en husstand med op til 2 elbiler. Senere på året har de også planlagt at lancere to nye produkter, der får navnet Charge Core og Charge Max, som skulle kunne håndtere højere ladehastigheder. Begge vil kunne oplade op til 22 kW, hvis elbilen vil kunne håndtere dette. Herudover vil Charge Max også være MID-certificeret. Det ventes at Charge Core kommer i 4. kvartal 2023, mens Charge Max vil komme 1. kvartal 2024.
Den nye ladeboks kommer til at være en smule billigere end Easee Home. Listeprisen skulle være 599 euro, hvilket svarer til knap 4.500 danske kroner. Jeg har endnu ikke fundet ladeboksen i en dansk butik, hvor man kan købe den, men det kommer formentlig snart.