Nu lukker Google Plus
I starten så det ud til at blive en kæmpe succes og en reel konkurrent til Facebook. Så blev det en spøgelsesby. Og nu lukker Google Plus ned.
Tilbage i 2011 åbnede Google for et socialt netværk, der af mange blev spået til at blive en reel konkurrent til Facebook, der allerede dengang var store. Det sociale netværk fra Google fik navnet Google Plus eller Google+.
I løbet af meget kort tid fik Google Plus ekstremt mange brugere. Allerede inden for 14 dage efter, havde Google Plus over 10 millioner brugere. Dette skyldes nok især, at Google Plus nærmest blev obligatorisk hvis man ville bruge nogle af Google’s tjenester som Youtube eller Gmail. Og hvem ville ikke det?
For hjemmesideejere og markedsføringsfolk blev Google Plus også hurtig en succes. Dette skyldes ikke mindst at Google indførte Authorship, hvor man kunne knytte sin Google Plus profil til en artikel på en hjemmeside, og dermed måske opnå en højere placering i Google’s søgeresultater. Og en bedre placering betyder jo flere besøgende og dermed flere penge, så derfor var der især mange markedsføringsfolk der brugte Google Plus.
Da Google i 2014 besluttede at fjerne authorship, så forsvandt en del af brugen af Google Plus også. Nu var der jo ikke længere den samme fidus ved at bruge Google Plus for at booste besøgende til ens hjemmeside. Stille og roligt blev Google Plus næsten som en spøgelsesby, fordi der var godt nok en masse ligegyldig indhold, men man kunne ikke rigtig finde så meget fra ens venner som det gælder på Facebook.
Det faktum og at Google har satset mindre og mindre på Google Plus har fået mange til at spekulere i om Google Plus snart lukker.
Nu lukker Google Plus ned
Og nu bliver det måske en realitet. I hvert fald har Google meldt ud, at de planlægger at lukke Google Plus for brugerne. Årsagen skulle være et sikkerhedsbrud, hvor udviklere fik adgang til tusindvis af brugeres profiloplysninger fra Google Plus.
Det er formentlig blandt andet Cambridge Analytica Skandalen fra Facebook som skræmmer Google. Med den skandale er Facebook for alvor kommet i modvind, ikke bare fra dets brugere men også fra myndighederne.
I meddelelsen fortæller Google også at over 90% af de nuværende brugere af Google Plus, forsvinder inden for 5 sekunder efter de har besøgt deres profil. Google Plus er altså med andre ord meget langsomt.
Angiveligt skulle lukningen af Google Plus ske august 2019, dvs. om mindre end et år. Nogle trofaste brugere har allerede startet en underskriftsindsamling med det formål, at bede Google om ikke at lukke tjenesten. Denne har indtil videre fået ca. 3000 underskrifter.
Hvad er alternativet til Google Plus?
Men hvad er så alternativet til Google Plus, hvis man ikke ønsker at bruge Facebook? Ja, man kan jo altid vælge Twitter, men her skal man ikke regne med at finde så mange af ens venner heller, da det er et mere professionelt mindet socialt netværk. Herudover er det kun korte beskeder der kan skrives på Twitter.
Det nyere netværk MeWe har også prøvet at lave en konkurrent til Facebook, men det er uvis om de nogensinde kommer til at få succes med det. Det tror jeg næppe.
Heller ikke Ello gik hen og blev en reel konkurrent til Facebook.
Der mangler altså et reelt alternativ til Facebook nu, som også kan trække almindelige brugere over. Vi må se om flere muligheder dukker op, og om nogen formår at lave en reel konkurrent til Facebook.
Hej Andreas
Betyder det også at mine fotos i Google fotos bliver slettet?
Hej Rikke. Nej billeder på Google Fotos slettes ikke. Faktisk bliver Google Fotos slet ikke berørt. Men billeder du har uploadet til Google+, men ikke ført over i Google Fotos, vil blive slettet.
Jeg har også lige fået en mail fra Google, at Google+ lukker, og jeg skal skynde sig at hente alle mine billeder osv. Det er slet ikke let at gennemskue, hvad den lange mail betyder. Jeg frygtede – ligesom Rikke – at det også betyder Google Photos. Det er jo dér, jeg uploader mine billeder fra mobilen “til Google”.
Bare lige for en sikkerheds skyld: Gmail er så vel heller ikke berørt?
mvh Johannes
Hej Johannes! Det kommer ikke til at ramme hverken Google Fotos eller Gmail. Se evt. mere her:
https://www.it-blogger.dk/din-personlige-google-konto-lukkes-ned-den-2-april-2019/
Jeg anede slet ikke at Google+ eksisterede, jeg måtte da Google det for at erfare at det jo kun er en lille del af Google tjenesterne der lukker. De samme gælde åbenbart de to andre spørgere her, for de spørger til andre Google tjenester.
Du skriver om et alternativ til Facebook og det kunne lyde fornuftigt nok, men på den anden side er det jo netop styrken ved Facebook at man kan finde stort set ALLE der VIL være på et sådant fællesskab. Ellers vil man jo skulle være på fire-fem forskellige netværk for at have kontakt til sine venner.
Hej Keld!
Ja præcis, det er kun en lille del af Google tjenesterne der lukker – nemlig kun den del der hedder Google+. Det var dog en del der var integreret en del i Google’s andre tjenester. Og du har da fuldstændig ret i, at Facebook er et fint netværk hvis man gerne vil i kontakt med mange og kun have ét socialt netværk. Men nogen har ledt efter alternativer, af forskellige grunde, og her har Google+ bejlet til dem.
Jeg har også fået samme hilsen og vil høre: jeg har en blog på blogger (dervarengang.blogspot.com)- bliver den berørt?
Hilsen Charlotte
Både ja og nej. Hvis du på den blog bruger Google+ som kommentarsystem, så vil alle disse kommentarer blive slettet. Såvidt jeg kan se gør du ikke det.
Undskyld mig, men er det ikke også ens google+ profil man bruger til, at logge ind i div. Apps o.lign.?! Eller der bruger man måske bare ens “grundkonto”, eller hvad man skal kalde den? ^^’
Jo, det kan det godt være. Nogle tjenester logger ind med selve Google kontoen, mens andre gør med Google+ kontoen. Disse tjenester må opdatere deres service, så de logger ind med Google kontoen.
Hej Andreas Hmm hvad er alternativet når vi i familien har logget alle vores spil op til vores Google+ kontoer og vi har netop brugt de kontoer fordi vi ikke ønsker at være på Facebook? mvh. Betina
Hej Betina. Ofte er der faktisk tale om et Google-login, altså hvor man logger ind med sin Google-konto, og så vil det ikke medføre nogen ændring. Hvis det er rent Google+ login, så vil det selvfølgelig ikke virke. Men ofte vil man ved spiludbydere kunne indtaste e-mail og password manuelt, og så kan I jo her blot logge ind med Gmail og password. Hvis det viser sig at blive helt afskaffet, i det spil i spiller, så tænker jeg de fleste udbydere vil tilbyde et alternativ til Facebook. Det er i hvert fald sjældent at nogle kun tilbyder login gennem Facebook.
Jeg har en blok på Google, kan ikke finde ud af om det er under google +?
Du tænker på Blogger? Nej, den lukker ikke. Men ofte vil alle kommentarer forsvinde, fordi de er baseret på Google+
Hej gmail bliver den lukket jeg har billeder gemt på min mail
Nej det gør den ikke
Hej. Bliver Gogglekalenderen påvirket?
Hilsen Søren
Nej