Nyt Silicium-batteri kan oplades på kun 5 minutter

Virksomheden StoreDot annoncerer et nyt Silicium-baseret batteri til elbiler, som kan oplades fra 0 til 80% på kun 5 minutter.

De kommende år vil der komme nye og mere effektive batterier til elbiler ud på markedet. Virksomheden StoreDot har nu annonceret at de vil lancere et Silicium-baseret batteri til elbiler, der kan oplade meget hurtigere end de batterier vi har i dag. Der er tale om såkaldte XFC (extreme fast-charging) batterier som oplader lynhurtigt.

XFC batterierne har en højere energitæthed, hvilket betyder at man kan lave batterierne mindre og lettere end de batterier vi kender i dag. Når de kan oplades hurtigere vil kunderne formentlig også kunne acceptere en mindre rækkevidde, fordi det er hurtigt at lade batteriet op igen. Man kunne derfor fx. udskifte et 80 kWh batteri fra en elbil med et 50 kWh XFC batteri og så få samme tilfredshed. Ved at udskifte et 80 kWh med et 50 kWh XFC batteri vil man få en 200 kg lettere bil, og produktionsomkostningerne vil falde med ca. 30.000 kroner, hvilket vil gøre elbilen billigere.

Et 50 kWh batteri vil have en rækkevidde på ca. 334 km og det vil kunne oplades fra 10 til 80% på kun 6 minutter – noget der normalt tager 27 minutter, fortæller StoreDot. En lettere elbil gør den mere effektiv, vil forlænge rækkevidden og har en kortere bremselængde, og derfor er det godt hvis man kan få nogle batterier der både er lettere og oplader hurtigere.

StoreDots XFC batteri er kun et af de mange nye typer batterier vi vil se i de kommende år. Der vil komme mange forskellige typer ud, som alle har deres fordele (og ulemper). Formentlig vil vi på få år se batterier med både markant længere rækkevidde og kortere ladetid, så en af de sidste ulemper ved en elbil fremfor en benzinbil vil blive elimineret.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x