Nyttelast for elbiler – Se hvad din elbil kan rumme
Når du køber en elbil er det vigtigt du også kigger på hvor mange kg du må læsse i bilen og om det opfylder dine behov.
De fleste der kigger efter en god familiebil som deres kommende elbil, kigger sikkert på parametre som bagagerumplads og generel rummelighed i bilen. Men faktisk bør man også kigge på en parameter som nyttelasten, når det kommer til elbiler. Den fortæller nemlig noget om hvor meget vægt du må komme i bilen, og det kan være afgørende når du læsser bilen til ferien sydpå.
Nyttelasten er betegnelsen for den den vægt der er tilbage af bilens tilladte totalvægt, når du trækker bilens egen vægt fra. Du kan beregne den udfra nedenstående formel. Du finder den tilladte totalvægt på bilens registreringsattest, og så trækker du køreklar vægt fra og lægger 75 kg til. Køreklar vægt er vægten af selve bilen inklusiv selve føreren, benzin m.m. Det svarer til bilens egenvægt tillagt 125 kg, som svarer til førerens vægt og vægten af benzin m.m. Ved elbiler er det dog nok snarere kun tillagt 75 kg, da man ikke kan tale om en fuld tank benzin. Derfor skal du også lægge 75 kg til efterfølgende, det er gennemsnitsvægten af en fører af en bil.
Nyttelast = totalvægt – køreklar vægt + 75 kg
Som alternativ kan du også beregne nyttelasten udfra egenvægten ved at trække denne fra totalvægten.
Nyttelast = totalvægt – egenvægt
Nyttelasten er altså det antal kg som føreren, passagerer og bagage må rumme tilsammen. Lad os prøve at kigge på nyttelasten for forskellige populære elbiler.
Bilmodel | Tilladt totalvægt | Egenvægt | Nyttelast |
---|---|---|---|
Skoda Enyaq 80 | 2.612 kg | 2.015 kg | 597 kg |
VW ID.4 Pro | 2.660 kg | 2.068 kg | 592 kg |
VW ID.5 Pro | 2.650 kg | 2.063 kg | 587 kg |
Audi Q4 e-tron 35 | 2.475 kg | 1.890 kg | 585 kg |
Toyota bZ4X | 2.465 kg | 1.895 kg | 570 kg |
Hyundai Ioniq 5 Standard Range | 2.370 kg | 1.905 kg | 465 kg |
Tesla Model Y | 2.405 kg | 1.995 kg | 410 kg |
Tesla Model 3 | 2.232 kg | 1.931 kg | 301 kg |
MG5 Electric | 2.017 kg | 1.737 kg | 280 kg |
Nyttelasten skal du bruge til føreren, alle andre passagerer og bagage. Hvis vi antager hver person vejer 75 kg, så vil der være følgende bagagevægt tilbage, når vægten fra 5 personer er trukket fra.
- Skoda Enyaq: 222 kg
- VW ID.4: 217 kg
- VW ID.5: 212 kg
- Audi Q4 e-tron: 210 kg
- Toyota bZ4X: 195 kg
- Hyundai Ioniq 5: 95 kg
- Tesla Model Y: 35 kg
- Tesla Model 3: -75 kg
- MG5 Electric: -95 kg
Som du kan se er det begrænset for hvor meget du kan laste i din elbil, og det skal du tænke over når du køber en elbil. Det er vigtigt du køber den elbil hvor der både er plads og vægt til den bagage du har brug for.
Så man kan ikke lovligt køre 5 personer (af 75 kg. hver) i en model 3 ?