Optagelser fra Tesla biler lækket
Tesla medarbejdere har kigget og delt videoer optaget med kameraerne på kundernes Tesla biler.
Teslas elbiler er spækkede med kameraer, som blandt andet bruges til bilens assisterende funktioner. Samtidig er optagelserne også meget anvendelige i tilfælde af trafikuheld, hvor man så har optagelser af hvad der er sket.
Men nu afslører et interview med tidligere medarbejdere at optagelserne er blevet misbrugt. De kan nemlig ses af Teslas medarbejdere og der er eksempler på at de har delt optagelserne med andre og endda lavet memes af dem.
Nogle optagelser har vist Tesla ejere i pinlige situationer og andre har afsløret deres lokation. Det er et stort problem at disse privatfølsomme optagelser kan lækkes.
Tesla har ikke været ude og fortælle hvad de vil gøre for at forhindre det sker igen. Problemet er formentlig heller ikke isoleret til Tesla, men et generelt problem ved at elbiler udstyres med så mange kameraer. Der skal formentlig laves nogle standarder for hvad man kan og må bruge den slags optagelser til.