Oversigt over danske affiliate netværk

Affiliate marketing er en god måde at tjene penge på nettet. I denne artikel vil jeg præsentere nogle af de forskellige affiliate netværk der findes i Danmark. 

PartnerAds

PartnerAds er det affiliate netværk jeg har anvendt mest til danske hjemmesider. Det er nok også det affiliate netværk som jeg synes er bedst.
Udvalget af reklamer er rigtig gode og du kan også lave affiliate med deep links.
De tilbyder betaling pr. lead eller salg. I gamle dage tilbød de også betaling pr. klik, men det findes ikke mere. Betalingen pr. lead er på et fint niveau, så man kan tjene gode penge på PartnerAds.
Har du en erotisk hjemmeside, har PartnerAds også et stort udvalg af erotiske reklamer. Ønsker du at gøre brug af både erotiske og ikke-erotiske reklamer, ønsker PartnerAds at du anvender to forskellige konti til dette.
PartnerAds udbetaler din saldo hver måned den 1., hvis du har tjent mere end 150 kroner.
Gå til PartnerAds’ hjemmeside

Adservice

Adservice er et andet affiliate netværk, jeg har benyttet rigtig meget. De har mange annoncører og er stabile når det kommer til betalinger.
Du kan ligesom ved PartnerAds også lave deeplinks – dog kun på udvalgte annoncører. De udbetaler hver måned den 15. ca. 45 dage efter en måned er afsluttet. En ulempe er måske at de kun udbetaler beløb på over 1000 kroner.
Gå til Adservices hjemmeside

Digital Advisor

Digital Advisor er endnu et dansk affiliate netværk. De udbetaler 45 dage efter en endt måned, hvis du har indtjent mere end 100 euro.
Gå til Digital Advisors hjemmeside

Adtraction

Adtraction er et nyere affiliate netværk, der oprindeligt stammer fra Sverige. De tilbyder betaling pr. lead, salg og klik. Der udbetales månedligt den 10. to måneder efter en måned er afsluttet, dvs. 10. marts for indtjeningen i januar. Minimumsaldo er 500 kroner.
Gå til Adtractions hjemmeside

Tradetracker

Tradetracker er et af de affiliate netværk der måske ikke er så kendte, men som faktisk har været i Danmark siden 2011. De har et ret godt kontrolpanel og findes i flere lande, så du kan anvende affiliate over flere lande. Der udbetales mellem 1 og 4 gange månedligt, og hvis du vælger månedlig udbetaling kommer pengene ca. omkring den 1. Minimumsaldo er 500 kroner.
Gå til Tradetrackers hjemmeside

Netbooster

Netbooster er også et rigtig godt dansk affiliate netværk. De udbetaler også månedligt beløb der er mere end 30 dage gammel.
Gå til Netboosters hjemmeside

Healthtrader

Healthtrader er et affiliate netværk der har hovedsæde i London, men som også opererer i Danmark. De udbetaler til Paypal med et minimumsbeløb på ca. 850 kr. Udbetalingen sker månedligt.
Gå til Healthtraders hjemmeside

Webgains

Webgains er egentlig ikke et affiliate netværk jeg har prøvet, men de har også danske reklamer. De udbetaler indtjent saldo hver uge.
Gå til Webgains hjemmeside
 
Kender du til flere danske affiliate netværk? Tilføj dem gerne i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

PartnerAds er godt som partner, men er det også godt for annoncører? Og hvad afgører hvad der er godt, set fra en annoncørs udgangspunkt?
Jeg har lidt svært ved at se hvordan man “måler” disse udbydere i forhold til hinanden 🙂

Hej Karsten!
Du har helt ret, det kan være svært at sammenligne de forskellige udbydere direkte. Deres produkter, dvs. den måde de præsenterer affiliate programmet for de enkelte partnere, er jo meget forskellige.
Et kendetegn ved PartnerAds er jo f.eks. at de tilbyder Deep links på stort set alle deres programmer. Dette kan mange partnere godt lide, så det tiltrækker mange, hvilket også er godt for annoncøren. Deeplinks er i de fleste tilfælde (dog ikke alle) også en god ide for de fleste annoncører – ofte fordi det giver mulighed for at partneren kan dirigere links direkte det sted hen hvor der er nærmest til et salg.
Mange annoncører anvender faktisk flere affiliate netværk, så de f.eks. både er repræsenteret på PartnerAds og Euroads. Dette vil give et større udvalg af partnere og dermed endnu større chance for at få leads. Uanset hvad er det jo også en god ide, fordi man jo først betaler når der er genereret et lead/salg.
Mvh. Andreas

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x