Passiv Investering – Den store guide

Her kan du læse om hvordan du kommer igang med passiv investering i indeksfonde, der spreder din risiko ved investering i et helt marked.

De negative renter i banken har gjort at det ikke længere er attraktivt at sætte din langsigtede opsparing i banken. I stedet er flere danskere begyndt at investere pengene i aktier. Men det kan godt kræve en del arbejde med at skulle læse op og følge bestemte virksomheder, og derfor er en del begyndt i stedet at investere i de såkaldte passive indeksfonde.

En passiv indeksfond er en fond der følger et bestemt indeks, og afkastet af fonden afspejler derfor også indeksets afkast. For eksempel findes der fonde der følger det danske aktieindeks OMXC25, og når du investerer i disse fonde får du altså et afkast der afspejler disse.

Aktiv vs. Passiv investering

Når du selv gør arbejdet med at læse op på virksomheder og investere i aktier, kaldes det for aktiv investering. Det samme gælder hvis du betaler en investeringsrådgiver for at gøre det for dig.

Der findes investeringsfonde, hvor der findes portføljeforvaltere der investerer i aktier og forsøger at slå markedet, så afkastet bliver højere end markedet. Når du køber disse investeringsfonde får du dermed også det afkast de kan præstere.

Men det viser sig at der er meget få der er i stand til at slå markedet. De aktive fonde klarer sig dårlige end de passive indeksfonde, der følger et bestemt markedsindeks. Netop derfor kan det ofte give bedre mening at investere i en indeksfond i stedet for en aktiv investeringsfond.

En anden fordel ved de passive indeksfonde er, at fordi de kun følger et bestemt indeks så er omkostningerne også meget lavere. Du betaler altså mindre i ÅOP (Årlige omkostninger i procent) at investere i en passiv indeksfond end en aktiv investeringsfond.

Kom igang med at investere

Før du skal udpege hvilke indeksfonde du vil investere i, skal du have oprettet et såkaldt depot. Et depot er en slags konto i en bank, hvor du kan opbevare værdipapirer, såsom aktier, obligationer, investeringsbeviser osv.

Du kan få et depot i din almindelige bank, men ofte koster det et årligt depotgebyr, der kan være op til flere tusinde kroner årligt. Men du behøver ikke vælge et depot i din egen bank, det kan sagtens være i en anden bank eller hos en børsmægler, der ikke formidler andet end depoter.

Jeg vil godt anbefale dig at overveje de to online børsmæglere Nordnet og Saxo Bank, som jeg begge har. De har begge to deres fordele, men fælles for dem er at det er gratis at oprette et depot og du betaler ikke noget årligt depotgebyr. Du kan oprette et depot på minutter hos dem online.

Som nævnt har de begge deres fordele. Nordnet vil nok være mest brugervenligt at komme igang med, men du lærer på den anden side hurtigt Saxo Banks investeringsplatform SaxoInvestor at kende.

Fordelen ved Nordnet er at de har noget der hedder Månedsopsparingen, hvor du kan investere løbende hver måned i passive indeksfonde helt uden at betale noget i købskurtage. Du skal selvfølgelig betale de årlige omkostninger ved de investeringsfonde du vælger (ÅOP) og salgskurtage når du engang sælger, men på den måde kan du nøjes med også at investere små beløb hver måned.

Fordelen ved Saxo Bank er at de også har en Aktiesparekonto, der er et depot hvor beskatningen af de aktier eller investeringsfonde du køber er særlig attraktivt. Til gengæld kan du kun indsætte op til 102.300 kroner på kontoen, og beskatningen er på både realiserede og urealiserede gevinster årligt (lagerprincippet). Men så slipper du også med en beskatning på kun 17% af afkastet.

Hvis du vælger at investere i ETF’er fremfor Investeringsforeninger, skal du være opmærksom på at kurtagen ofte er højere. Ved Månedsopsparingen hos Nordnet er den ganske vist gratis, men til gengæld er salgskurtagen højere end ved Saxo Bank, så oftere kan det bedre betale sig at bruge Saxo Bank til ETF’er.

Jeg har både et depot hos Nordnet og Saxo Bank. På Nordnet anvender jeg Månedsopsparingen og hos Saxo Bank har jeg en Aktiesparekonto.

Udvælg investeringsfonde

Når du har et depot skal du bare finde ud af hvilke investeringsfonde du vil investere i, og her er der nok at vælge imellem. Generelt set findes der to slags passive indeksfonde. Der findes de danske investeringsforeninger og så findes der de internationale ETF’er.

Investeringsforeninger og ETF’er minder meget om hinanden, idet de begge er passive indeksfonde (dog indeholder danske investeringsforeninger også aktive investeringsfonde). Men der er nogle forskelle.

Den største forskel er nok på beskatningen. De fleste ETF’er beskattes som kapitalindkomst og efter lagerprincippet – dvs. en skatteprocent på omkring 38%, og du beskattes årligt at både realiserede (udbytter og solgte beviser) og urealiserede (kursstigninger for usolgte beviser).

Til forskel fra dette beskattes danske passive indeksfonde der udbetaler udbytte som aktieindkomst og efter realiseringsprincippet, dvs. årligt kun realiserede gevinster.

Når det gælder Aktiesparekontoen er der krav til hvad du kan investere i her. Du kan investere i alle danske aktiebaserede investeringsforeninger, men for ETF’er gælder at de skal stå på Skats positivliste, for at du kan investere i dem.

Der er også andre forskelle på danske investeringsforeninger og ETF’er du skal være opmærksom på, udover beskatningen. Dels kan der være valutaomkostninger ved at handle i en anden valuta end Danske kroner. Dels fastsættes kursen mere efter udbud og efterspørgsel, hvor investeringsforeninger udelukkende afspejler den indre værdi, dvs. værdien af de aktier foreningen investerer i. Og dels skal du være opmærksom på at du i nogle lande også skal betale kildeskat af udbytte.

Det er nogle af de vigtigste ting at vide, når du skal vælge fonde. Ellers handler det mest om at vælge de rigtige markeder og de laveste ÅOP. Det kan være en fordel at starte med at vælge fonde der fokuserer på det danske marked sammen med fonde der investerer i hele verdensmarkedet – altså så du får en meget bred fond og dermed spredt risiko.

Det danske marked

Hvis du skal investere i det danske marked, findes der flere muligheder. Nogle indeksfonde følger det store OMXC25, dvs. de 25 mest omsatte danske aktier på børsen. Andre følger stort set hele det danske aktiemarked, dvs. også large cap, mid cap og small cap.

I nedenstående tabel kan du se nogle af de indeksfonde jeg har fundet der fokuserer på det danske marked.

Der findes kun én ETF som følger det danske OMXC25 indeks, nemlig den fra XACT. Det er en forholdsvis ny ETF, men som du kan se på dens afkast i 2020 er den sammenlignelig med indeksfonden fra Sparindex. Det er en akkumulerende fond, dvs. den udbetaler ikke udbytte. Den står på Skats positivliste, så du kan også bruge den på Aktiesparekontoen, men den er desværre ikke tilgængelig på Nordnets Månedsopsparing. Det er en ETF som varetages af svenske Handelsbanken, og som du kan se har den en meget lav ÅOP. Desværre er Sverige et af de lande der har kildeskat på udbytte, hvilket aktuelt er 30%.

Den anden mulighed for at følge OMXC25 er indeksfonden fra Sparindex, og det er den de fleste nok vælger. ÅOP er fortsat attraktiv, og så beskattes den som aktieindkomst og efter realiseringsprincippet. Den er udbyttebetalende, og du kan anvende den både i Månedsopsparingen og på Aktiesparekontoen. Afkastet er fint og det bedste jeg har kunnet finde på indeksfonde der dækker det danske marked.

Så har Danske Invest også to indeksfonde der fokuserer på det danske marked, men de følger ikke OMXC25. Den første følger hele det danske aktieindeks, og er altså derfor bredere end OMXC25. Den sidste følger også hele det danske aktieindeks, men undtagen OMXC20, dvs. de tyve mest omsatte danske aktier. ÅOP er lav og afkastet er fint – i hvert fald for den der følger hele det danske aktieindeks.

Globalt

Udover det danske marked, er det godt også at investere i indeksfonde der følger hele verdenen. Her findes der mange forskellige indeks du kan følge, og nogle gange kan det være svært at vurdere hvilken der er den bedste.

I nedenstående tabel kan du se nogle af de indeksfonde jeg har fundet der fokuserer på verdensmarkedet.

Der er 5 danske investeringsforeninger du kan vælge imellem, men det underliggende indeks er lidt forskelligt. De fleste følger et MSCI indeks, og her er det vigtigt at vide at MSCI World ACWI IMI både inkluderer udviklede markeder og nye markeder, mens MSCI World kun inkluderer udviklede markeder. Til sammenligning indeholder DJSI ikke lige så meget af nye markeder som MSCI World ACWI IMI, og sidstnævnte er derfor et bredere verdensindeks.

Jeg har også medtaget nogle ETF’er fra iShares og Xtrackers. iShares er en amerikansk ETF, mens Xtrackers er tysk – men begge er registreret i Irland, hvilket betyder du undgår kildeskat på udbytte.

USA

USA driver en stor del af aktiemarkedet i verden, og er derfor en vigtig spiller. Investerer du i indeksfonde der dækker hele verdenen, vil du derfor også få en del amerikanske aktier med. Men det kan være en fordel at kigge på amerikanske indeks. Her er nogle af dem jeg er stødt på.

MSCI US Growth er et indeks fra MSCI der fokuserer på amerikanske aktier, men samtidig også på dem hvor der er set vækst de seneste 6-12 måneder og dette forventes også fremadrettet. Til sammenligning er S&P 500 er andet indeks med de 500 største amerikanske virksomheder.

Europa

Ligesom det er værd at kigge på USA, kan det også være værd at kigge på Europa, selvom jeg ikke synes der har været de samme afkast her. Her er dem jeg har fundet.

MSCI Europe fokuserer generelt på det europæiske aktiemarked, hvor MSCI Europe Growth kun medtager de virksomheder hvor der er set vækst de seneste 6-12 måneder. EURO STOXX 50 omfatter de 50 største virksomheder i Europa.

Japan

Japan har vist forbløffende afkast de seneste år, og er derfor også værd at kigge nærmere på. Her har jeg fundet følgende indeksfonde.

Igen er forskellen mellem MSCI Japan og MSCI Japan Growth at sidstnævnte kun medtager virksomheder hvor der er set vækst seneste 6-12 måneder.

Asien

Udover Japan findes der enkelte andre indeksfonde der fokuserer på det asiatiske marked. Her er nogle af dem jeg har fundet.

Indekset MSCI AC Asia ex Japan Index medtager hele Asien, undtagen Japan.

Nye markeder

Nye markeder eller Emerging markets er lande der er under vækst, men endnu ikke betegnes som udviklede lande. Her har jeg fundet følgende indeksfonde.

Bæredygtighed

Vil du fokusere på bæredygtighed, grøn energi og klima, kan du overveje følgende indeksfonde.

Bemærk at Lyxor er en fransk registreret ETF, hvilket betyder at de tilbageholder kildeskat på op til 30%, som du så skal søge refusion. iShares er amerikansk, men registreret i Irland hvor der ikke er kildeskat.

Benchmark index

Når du skal finde ud af hvilken passiv indeksfond du skal investere i, kan du med fordel kigge på de benchmark indexer der ligger bagved. Her er nogle af dem jeg holder meget øje med:

Disclamer: Jeg modtager ikke provision for at anbefale nogle af de børsmæglere, investeringsforeninger eller ETF’er der er nævnt i denne artikel, men jeg anvender selv nogle af børsmæglerne og har selv investeret i nogle af investeringsforeningerne.