Passive indeksfond og deres indeks

Vi skal i denne artikel se nærmere på nogle af de indeks, som de passive indeksfonde og ETF’er dækker.

Det er blevet oppe i tiden at investere i passive indeksfonde, det vil sige investeringsfonde og ETF’er der følger et bestemt indeks slavisk. Der findes mange forskellige indekse, som kan følges. Nogle dækker Danmark, nogle Europa, nogle USA og nogle hele verdenen. Ja, faktisk er der et indeks til enhver smag.

Danmark

I Danmark er det mest kendte indeks OMXC25. Det omfatter de 25 mest omsatte danske virksomheder på børsen. Der findes en lang række indeksfonde der følger OMXC25, herunder:

  • Sparindex Index OMXC25
  • XACT OMXC25 (UCITS ETF)

Der findes også OMXCAPGI, der omfatter alle de danske børsnoterede aktier, og derfor er et bredere indeks. CAP betyder at virksomhederne indgår vægtet efter deres markedsværdi, dog med en maksimalværdi, og GI betyder at afkastet er inklusiv geninvesteret udbytte i aktierne. Følgende indeksfonde anvender dette indeks:

  • Danske Invest Danmark Indeks

Indekset OMXC ex OMXC20 er et indeks, der omfatter alle danske børsnoterede aktier, med undtagelse af de 20 mest omsatte aktier (OMXC20). Følgende indeksfonde anvender dette indeks:

  • Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20

Globalt

Et af de mest populære globale indeks hedder DJSI eller mere udførlig Dow Jones Sustainability World ex. Alcohol, Gambling, Tobacco, Armaments & Firearms and Adult Entertainment Index. Det er et indeks der repræsenterer de 2500 største virksomheder i 51 forskellige lande. Selskaberne er dog screenet for nogle kriterier, hvor der frasorteres virksomheder som fx. tobaksvirksomheder. Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Sparindex Index DJSI World

Et andet indeks er det der hedder MSCI World ACWI IMI. Dette indeks inkluderer store, middelstore og små virksomheder fra 23 udviklede markeder og 27 nye markeder. Det er et bredere indeks i forhold til DJSI, fordi det også inkluderer de nye markeder (emerging markets). Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Sparindex Index Globale Aktier

Et lidt smallere indeks er MSCI World Minimum Volatility Optimized, som kun omfatter store og middelstore virksomheder fra 23 udviklede markeder. Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Sparindex Index Global Aktier Min. Risiko

Du kan også tjekke MSCI World Index, som repræsenterer store og middelstore virksomheder fra 23 udviklede markeder. Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Danske Invest Global Indeks
  • Nordea Invest Global Enhanced
  • iShares Core MSCI World UCITS ETF
  • Xtrackers MSCI World UCITS ETF 1C

Indekset MSCI World Momentum Index er et indeks afledt af MSCI World, som kun inkluderer virksomheder udfra en momentum strategi, dvs. virksomheder der har klaret sig godt de seneste 6-12 måneder og som forventes at klare sig godt også fremover.

  • Xtrackers MSCI World Momentum UCITS ETF 1C
  • iShares Edge MSCI World Momentum Factor UCITS ETF

Endelig kan du vælge Dow Jones Global Titans 50 Index, som omfatter 50 af verdens største firmaer.

  • iShares Dow Jones Global Titans 50 UCITS ETF

Nye markeder

Nye markeder (emerging markets) er dækket af det indeks der hedder MSCI Emerging Markets. Det omfatter 27 nye markeder med store og middelstore virksomheder. Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Sparindex Index Emerging Markets
  • Nordea Invest Emerging Markets Enhanced
  • iShares MSCI Emerging Markets UCITS ETF
  • Xtrackers MSCI Emerging Markets UCITS ETF 1C

Europa

Europa kan du investere i ved at følge indekset MSCI Europe, som dækker store og middelstore virksomheder i 15 europæiske lande.

  • Nordea Invest Europe Enhanced

Europa dækkes også af indekset MSCI Europe Growth, der omfatter store og middelstore virksomheder i Europa med stor vækst. Følgende indeksfonde følger dette indeks:

  • Sparindex Index Europa Growth

USA

Fra USA er et populært indeks MSCI US Growth. Dette indeholder store og middelstore virksomheder med stor vækst. Følgende indeksfonde anvender dette indeks:

  • Sparindex Index USA Growth

Indekset S&P 500 dækker over 500 af USA’s største virksomheder.

  • iShares Core S&P 500 UCITS ETF USD

Asien

Et af de populære indeks fra Japan er MSCI Japan Growth. Det er et indeks der inkluderer store og middelstore virksomheder med stor vækst. Følgende indeksfonde anvender for eksempel dette indeks:

  • Sparindex Index Japan Growth

Et lidt bredere japansk indeks er MSCI Japan, som dækker alle store og middelstore virksomheder i Japan.

  • Nordea Invest Japan Enhanced

Vil du have et indeks der dækker de asiatiske lande, undtagen Japan, kan du se nærmere på MSCI AC Asia ex Japan Index. Dette indeks følger store og middelstore virksomheder fra Hong Kong, Singapore, China, India, Indonesia, Korea, Malaysia, Pakistan, the Philippines, Taiwan og Thailand. Følgende indeksfonde anvender dette indeks:

  • Danske Invest Fjernøsten Indeks

Bæredygtige markeder

Går du op i bæredygtighed kan du tjekke indekset MSCI ACWI ESG Leaders Select Sustainability Index, som er det samme som MSCI ACWI, men kun med virksomheder der tager et stort ansvar for klimaet.

  • Sparindex INDEX Bæredygtige Global

Indekset S&P Global Clean Energy Index omfatter de 30 største virksomheder der har med grøn energi at gøre.

  • iShares Global Clean Energy UCITS ETF USD 

Denne artikel vil løbende blive opdateret med nye indeks og nye indeksfonde. Du er velkommen til selv at tilføje en i en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x