Pretty link – gør affiliate links pænere

Pretty link lite er et gratis plugin til WordPress, som kan gøre dine affiliate links pænere at se på. I denne artikel vil jeg vise dig hvordan du skal oprette et pretty link på den korrekte måde. 
Pretty link lite kan omdanne et langt affiliate link til et pænt link, som f.eks. kan have formen https://www.it-blogger.dk/google og så pege over på dit affiliate link. Dette har flere fordele:

  • Linket bliver pænere at se på, hvilket kan medføre flere kliks.
  • Du får mulighed for at holde styr på hvor mange der klikker på linket.
  • Du får lettere ved at kontrollere destinationen for et URL. Hvis f.eks. du har et affiliate link til TV2 og de skifter kampagne eller affiliate netværk ofte, så kan du altså skifte destinationen når kampagnen udløber. Så bliver linket automatisk skiftet på alle de artikler hvor det optræder.

Installer Pretty link og lav nyt link

Du henter Pretty link lite herfra og installerer det som ethvert andet WordPress plugin. Når du så skal lave et nyt affiliate link, så vælger du bare “Pretty Link” i menuen og herefter “Add new link”.  Herefter får du følgende formular du skal udfylde.
Pretty-links
Det første felt er “Redirection type”. Her kan du vælge mellem et 301 redirect og 307 redirect. 301 redirect er et permanent redirect, hvor du fortæller Google at du har skiftet hjemmesideadresse. Dette betyder også at linkjuice overføres til den nye URL. 307 redirect er et midlertidligt redirect og det er denne du som udgangspunkt skal anvende til affiliate links.
Under Target URL indtaster du destinationen for dit affiliate URL.
Under Pretty link kan du angive hvad alias dit nye pretty link skal have. Her kan det være en fordel at skrive noget der også beskriver hvad linket peger på.
Under title kan du skrive din egen titel for linket.
Under Group kan du her gruppere dine links. F.eks. kan du jo have en gruppe for hvert affiliate netværk du benytter til dine links, så du nemt har styr på dem.
Du skal sætte kryds i “Nofollow this link”. Dette skal man altid med affiliate links, da det ikke giver mening at give link juice videre til dem.
Så bør du også sætte kryds i “Track hits on this URL”, så du får klikstatistik som du kan bruge til at følge effekten af dine kampagner.
Herefter trykker du “Create” hvorefter dit nye Pretty link er oprettet.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x