Qura ring – hvad er det for en ring Prince Harry har på?

For nylig vakte det opsigt da Prince Harry havde en speciel ring på, der ikke var hans vielsesring. Her er hemmeligheden bag den mystiske ring.

Da Prince Harry for nylig var på besøg på Fiji, blev det bemærket at han på højre ringefinger ikke bar sin vielsesring. I stedet havde han en mystisk ring på, som så siden har vakt undren i hele verden. Hvad var det for en mystisk sort ring Prince Harry bar?

Det viste sig at være en såkaldt Qura ring. Det ligner et almindelig smykke, men faktisk rummer ringen teknologi, der kan holde øje med din søvnrytme og sende feedback til en app. På den måde kan du sørge for at få en god søvn, hvilket især er anvendeligt når man rejser mellem tidszoner som Prince Harry ofte gør.

Ringen indeholder blandt andet en sensor, der monitorerer din kropstemperatur og sammenligner denne med tidligere nætter. Herudover kan den med infrarøde elektroder detektere din puls. Endelig kan et 3D accelerometer og gyroskop undersøge hvor aktiv du er. Alle disse mål tilsammen giver data omkring din søvnkvalitet.

Med disse data som bliver sendt til en app, fortæller ringen dig hvornår det er mest optimalt for dig at sove, når man tager hensyn til din daglige rytme.

Bag ringen står et finsk firma og den koster over 2000 kroner. Til gengæld får du kombineret et smykke med en aktivitetsmåler. Det kan for eksempel være den perfekte gave til din mand, hvis du ikke lige ved hvad du skal finde på.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x