Regning med tal i R

I denne artikel vil du se hvordan du regner med tal i R. Ikke bare lægge sammen og gange, men også for eksempel afrunding af tal.
R kan rigtig mange ting, men det mest simple du kan i R, er at regne forskellige ting ud. Du kan nemlig lægge tal sammen, trække fra, gange og dividere ved at bruge operatorerne +, -, * og /. Skriver du følgende:

2+3
2-3
2*3
2/3

Ville du få resultatet:

5
-1
6
0.6666667

Bemærk her med det samme, at et komma i R er et “.”, der er den engelske måde at skrive komma i tal.

Find pi og naturlige tal

I R kan du nemt få en estimeret værdi for pi på 6 decimaler ved at skrive koden pi. Det betyder du for eksempel nemt kan regne 5*pi ud med koden:

5*pi

Hvilket ville give resultatet 15,70796.
Tallet e der også kaldes for det naturlige tal, kan findes ved at anvende exp funktionen:

exp(1)

Hvilket ville give resultatet 2,718282.

Logaritmer

Du kan også beregne logaritmen ved at anvende funktionen log eller log10. Funktionen log anvender e som grundtal og funktionen anvender log10 som grundtal.

log(100)
log10(100)

Hvis du nu vil anvende logaritmen med et andet grundtal, skal du blot dividere med log-funktionen til grundtallet. Således vil:

log(100)/log(2)

Være det samme som logaritmen af 100 med grundtallet 2.

Kvadratroden

Kvadratroden beregner du med funktionen sqrt.

sqrt(4)

Afrunding af tal

Hvis jeg nu ville afrunde et tal, kan jeg bruge funktionen round. For eksempel ville round(2/3), blive afrundet til 1.

round(2/3)

Find faktor for et tal

Hvis du skriver et tal med en ! efter, betyder dette i matematik tallets faktor. Faktor 3 skrives for eksempel som 3! og dette defineres som 3*2*1 eller med andre ord 6. Dette kan du også finde i R med funktionen factorial.

factorial(3)

Dette er selvfølgelig nemt at forstå, hvis der er tale om faktoren for et heltal. Men faktisk kan du også beregne faktoren for et decimaltal på samme måde. Prøv for eksempel at skrive:

factorial(1.5)

Dette ville give svaret 1,32934 og hvordan skal det så forstås? Jo n! er jo defineret som n*(n-1)! og man definerer så en gammafunktion af n som værende lig med (n-1)!. Det betyder at n! også kan defineres som n*Γ(n). Her er det så at gammaværdien af 1/2 er lig med pi.

n!=n*(n-1)!
Γ(n)=(n-1)!
n!=n*Γ(n)
Γ(1/2)=π

Ved at kende til disse regneregler, kan man altså også regne en faktor for et decimaltal. For eksempel for 1,5 ville regnestykket se således ud:

1,5!=(3/2)!=(3/2)*((3/2)-1)!=(3/2)-(1/2)!=(3/2)-(1/2)*Γ(1/2)=(3/2)-(1/2)*pi=1,32934

 
Se også min artikel om hvordan du regner med vektorer i R, hvordan du regner med matricer i R og min begynderguide til R.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x