Relays i Mastodon – Få mere indhold på din federerede tidslinje

Med Relays kan du udveksle indhold mellem forskellige Mastodon servere, så de alle får mere indhold.

Jeg har min egen single user instans til Mastodon på Ansico.dk, hvor jeg har min primære Mastodon profil. Årsagen til dette er at bevare fuld kontrol med Mastodon. Det er der fordele og ulemper ved, men i denne artikel skal vi se nærmere på det der hedder Relays.

Hvad er et Relay?

Et Relay er som sagt en server der udveksler information mellem forskellige Mastodon servere. Det kaldes også for Videreformidlere i Mastodon (kan faktisk bedst lide det engelske interface, fordi bryder mig ikke om oversættelserne 🙂 ) og i Mastodon beskriver de selv Relays således:

En federationsvidereformidler er en mellemliggende server, der udveksler store mængder offentlige indlæg mellem servere, som abonnerer på og publicerer til den. Det kan hjælpe små og mellemstore servere med at opdage indhold fra fediverset, der ellers ville kræve at lokale brugere manuelt følger andre personer på fjernservere.

Som det også fremgår her, er det især små servere der har gavn af Relays, fordi de dermed får mere indhold. Derfor er det også optimalt for netop single user instanser.

Det som et relay gør når det er aktiveret er at det udveksler offentlige indlæg mellem relayet og din egen server. Du sender altså alle dine offentlige indlæg ud i relayet og får alle offentlige indlæg retur.

Sådan tilføjes et Relay

Man kan nemt tilføje et Relay i Mastodon. Det gør du i indstillingerne under “Administration” og så “Relays”. Her trykker du så på knappen “Setup a Relay connection”. Så kopierer du adressen ind til det Relay du vil tilføje og trykker på “Save and enable”. Og så er relayet tilføjet.

Find et godt relay

Det er vigtigt at vide, at du skal have tilladelse af det enkelte relay før du tilføjer det, med mindre det er åbent for alle. Jeg har fundet denne side, hvor du kan se en liste med nogle gode bud på relays. Jeg mangler dog fortsat at gennemgå om der kunne være nogen af dem der er interessante for mig.

Sørg for at undersøge relays før du bare tilføjer en masse. Husk på at der kan komme mange opslag du måske slet ikke er interesseret i. Hurtig kan din instans blive fyldt med en masse spam.

Vi kunne godt i Danmark bruge et dansk relay der havde til opgave at understøtte alle de danske instanser og single user instanser til at udveksle posts, så vi får udbredt de danske indlæg på Mastodon.

Kender du nogle gode relays? Skriv dem gerne i en kommentar nedenunder. Jeg skal sige tak til @jippi der står bag Expressional.social for at introducere mig til dette. Han har i øvrigt også skrevet en god guide til Mastodon, som du kan læse her.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

@andreasJa, det ville squ' være fedt med et dansk relay. Så ville jeg for alvor overveje at sætte en personlig instans op. Det er super, der er ved at kommer en række danske instanser. Men flere af dem ser ud til at være drevet af enkeltpersoner. Ikke at jeg ikke ville kunne stole på dem og deres evner, men det er for sårbart til min smag. DK relay og personlig instans ville være en form for "best of both worlds"

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x