Så er det tid til at få et nyt regnskabsprogram
December måned byder på juletravlhed, både i det private og i virksomheden. Samtidig er det den tid på året, hvor det er lettest at gøre klar til et nyt regnskabsprogram i det nye år.
At skifte regnskabsprogram er ikke altid let, når du har de fleste af dine transaktioner indtastet i dit gamle regnskabsprogram. På den anden side, er det jo dumt at fortsætte med et regnskabsprogram, som du måske ikke synes er helt opdateret med de nyeste teknologier.
I de seneste år buldrer det nemlig frem med regnskabsprogrammer der ligger i skyen, og hvor du indtaster det hele med en browser. Udover dette indeholder nogle af de nye regnskabsprogrammer en masse intelligente funktioner, der gør en masse automatisk for dig, så du kan tænke mindre på alt det tekniske ved at lave regnskab og mere på din kerneforretning.
Et af disse regnskabsprogrammer der findes på markedet er Billys regnskabsprogram. De har i årevis været pionerer inden for netop den klasse af regnskabsprogrammer der fungerer online. Samtidig er der i de seneste år tilføjet en masse gode funktioner, der gør det til et godt regnskabsprogram at vælge.
Hvis du skal skifte regnskabsprogram er netop december det tidspunkt, hvor du skal afgøre det. Du kan så starte 2017 med det nye regnskabsprogram, uden at være bekymret for at have transaktioner inden for samme år fordelt på to programmer.
Hvis du er usikker på om du virkelig skal skifte regnskabsprogram, kan du starte 2017 med at bogføre i både det gamle og det nye regnskabsprogram. Hvis du senere bestemmer dig for at det nye program ikke lige er dig, har du stadig alle de nye transaktioner i det gamle program. Hvis du derimod bestemmer dig for at det nye program er bedst, har du også alle transaktioner klar og samtidig får du alle fordelene ved et nyt regnskabsprogram.
Scanningsmotoren laver regnskabet for dig
Noget af det nyeste som Billy kan tilbyde er en indbygget scanningsmotor. Her uploader du bare kvitteringerne til regnskabsprogrammet, og så scanner motoren kvitteringen og udfylder en regnskabskladde til dig.
Billy har også en god mobilapp, hvor du kan vedligeholde dit regnskab mens du er på farten. I app’en kan du oprette og sende fakturer ud til dine kunder direkte, f.eks. når du er på besøg hos kunden. Du kan også tage et billede af dine kvitteringer og så bogføre regninger med meget få klik. Eller du kan sende et tilbud til en kunde eller vedligeholde din kørebog. Alt sammen fra din mobiltelefon. Muligheden for apps til regnskabsprogrammer er en gave til dig som virksomhed.
Billy har for nyligt også indgået en aftale med iZettle, hvor du har mulighed for at tage imod kreditkortbetalinger via din iPhone.
Der er altså med andre ord en masse ny teknologi i nogle af de nye regnskabsprogrammer, som du bør udnytte som virksomhed. Det gør jo arbejdet med dit regnskab meget mere fleksibelt og gør at du kan koncentrere dig om at pleje dine kunder og din forretning.
Du kan prøve Billys regnskabsprogram gratis i 30 dage her.