Så er det tid til at gøre din side MobilKlar

Så er det nu det gælder. Fra den 21. april lancerer Google en ny mobilvenlig ranking faktor i deres søgealgoritme, hvilket betyder at det for alvor kommer til at betyde noget om din hjemmeside er mobilvenlig eller ej. Dette har Google netop meddelt og det giver dig lidt over en måneds tid til at gøre din hjemmeside klar, hvis den ikke allerede er det.

Er min side mobilvenlig?

Det første du skal gøre er at teste om din hjemmeside allerede er mobilvenlig. Her har Google stillet et værktøj til rådighed, hvor du direkte kan indtaste din hjemmesides URL-adresse og klikke “Analyser” hvorefter Google fortæller dig om de betragter siden som mobilvenlig. Du tester om din hjemmeside er mobilvenlig her.
Denne test kigger især på om tekststørrelsen på din hjemmeside er for lille til at man kan læse det og om den besøgende vil have brug for at zoome for at læse hvad der står. Det burde ikke værre behov for at skulle zoome ind på en mobilvenlig hjemmeside.
Den kigger også på om din side kan tilpasse sig forskellige skærmstørrelser eller om noget af indholdet fylder mere end skærmen, så den besøgende har behov for at navigere rundt for at se det hele.

Google har advaret dig

Man må sige at Google har gjort meget ud af at advare alle om at denne nye ranking faktor er på vej. Allerede i 2013 begyndte de at sætte fokus på mobilvenlighed. Nu har de ikke bare annonceret fra hvilken dato de vil aktivere denne ranking faktor, men de sender faktisk også beskeder ud via Google Webmastertools hvis du har din side tilmeldt hertil. I disse beskeder kan der stå at en af dine sider ikke er mobilvenlig og at du bør gøre noget ved det.
Du kan også logge ind på Google Webmastertools og vælge “Søgetrafik” og herefter “Mobilanvendelighed“. Her vil Google vise dig hvor mange sider som de har indexeret hvor der har været fejl mht. mobilvenlighed. Dette er et særlig nyttigt værktøj til at identificere enkelte sider med problemer. Værktøjet fortæller også hvad det er for nogle problemer du skal løse.
mobilanvendelighed
Der skal derfor lyde stor ros til Google for at forbedre folk meget på denne gennemgribende opdatering.

Gør ikke kun din hjemmeside mobilvenlig for Googles skyld

Det er også vigtig at understrege at du ikke bare skal gøre din hjemmeside mere mobilvenlig for Googles skyld. Mere og mere trafik kommer fra mobile enheder – og der er ingen grund til at tro at andelen bliver mindre i fremtiden. Og hvis du gør din hjemmeside mere mobilvenlig bliver det nemmere for dine besøgende at navigere rundt på din hjemmeside. Dette får dine besøgende til at blive længere på din hjemmeside, måske klikke sig ind på flere sider og potentielt give dig højere konverteringsrate.
Så der er alt mulig god grund til at lytte til Google og gøre din hjemmeside mobilvenlig med det samme.

Hvor vigtig en ranking faktor bliver mobilvenlighed?

Vi ved ikke endnu præcis hvor stor vægt den nye ranking faktor får. Man får nok først for alvor det at se, når den træder i kraft den 21. april. Det bliver dog formentlig en relativ vigtig faktor som du bør tage alvorlig.
Det ser ud som om at faktoren er en sidespecifik faktor og ikke en domænespecifik faktor, så du skal ikke være bange for at hvis der er enkelte sider der ikke er helt mobilvenlige at det skal kunne ramme hele dit domæne. I Google Webmastertools vil du let kunne identificere disse sider og rette problemerne.
Google registrerer allerede nu mens de crawler om en side er mobilvenlig, så faktisk kan din hjemmesides mobilvenlighed allerede nu have betydning når det bliver den 21. april. Hvis du efterfølgende retter mobilvenligheden, skal siden efterfølgende indexeres igen for at få stemplet “mobilvenlig”.
Så kom igang! Test din side her.
 

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Kristoffer siger:

Hej! Tak for et godt indlæg.
Kendet du WPTouch PRO til wordpress? Den skulle gerne gøre ens wordpress side mobil-venlig? Er dette plugin okay i forhold til SEO osv.?
Mvh. Kristoffer

Hej kristoffer!
Det afhænger selvfølgelig lidt af ens hjemmeside og om den kan gøre alle elementer mobilvenlige. Men som udgangspunkt så opfylder den betingelserne for mobilvenlighed for alle standardfunktioner i WordPress og er derfor et udemærket valg.

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x