Så lang tid er “Rimelig tid” i forbindelse med en reklamation

Ifølge Købeloven skal en butik reparere en defekt vare inden “Rimelig tid”, ellers kan du kræve pengene retur. Men hvor lang tid er egentlig “Rimelig tid”? Det kigger jeg på her.

Når du opdager at en vare du har købt er defekt, kan du klage over varen. Sælgeren har så mulighed for at reparere varen, men det må ikke tage for lang tid. Købelovens § 78 stk. 4 skriver følgende:

Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.”

Kilde: Købelovens § 78 stk. 4

Her angives at varen skal være repareret inden for “rimelig tid” – men hvor lang tid er det?

Forbrugerrådet Tænk skriver:

Købeloven siger, at problemet med dit produkt skal være løst inden for “rimelig tid”. Rimelig tid er normalt højst et par uger. Den rimelige tid afhænger dog af flere ting. Bruger du varen hver dag, og du har svært ved at undvære den? Så kan rimelig tid være kortere. Omvendt kan den rimelige tid blive forlænget, hvis forhandleren tilbyder dig en lånegenstand. Den rimelige tid afhænger også af andre faktorer, såsom hvad der er galt med varen. Ved teknisk komplicerede produkter, hvor fejlen kan være vanskelig at lokalisere og / eller udbedre, kan den rimelige tid være længere end ved simple fejl.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Her fremgår at standarden for “rimelig tid” er to uger. Men hvad siger praksis faktisk? Lad os lige kigge på det.

Hvis man som forbruger mener der er gået for lang tid, skal man sende en mail til sælgeren hvor man beder sagen afsluttet inden for en vis tid, ellers har du i sinde at hæve købet – eller noget lignende dette. Hvis så denne tid oversskrides og der ikke er sket noget, beder du om at få hævet købet og hvis sælger ikke går med til det, har du mulighed for at sende en klage ind til Center for Klageløsning. Det koster 100 kroner i gebyr.

Her har der også været behandlet en række sager, om “rimelig tid” og her fremgår bl.a.:

  • I en sag fra 2018 angående reparation af en computer fandt Forbrugerklagenævnet, at 28 dage var rimelig tid.
  • I en sag fra 2018 angående reparation af en kikkert fandt nævnet, at 27 dage var rimelig tid.
  • I en sag fra 2010 hvor en vaskemaskine blev forsøgt repareret to gange og efterfølgende ombyttet efter en måned, fandt nævnet at det var inden for rimelig tid.
  • I en sag fra 2007 hvor en over 1 år gammel computer blev forsøgt repareret over 2,5 måned, fandt nævnet at det ikke var sket i rimelig tid og køberen kunne kræve pengene tilbage.

Der er altså flere eksempler på at apparater som må anses for at være af vigtig værdi for forbrugere har taget over en måned om reparation, og at det af nævnet blev fundet okay. Det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men får mig til at tænke over at det rette tidspunkt for en klage over overskridelse af “rimelig tid” må være 1,5-2 måneder. Hvad tænker i?

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x