Sådan bliver du verificeret på Mastodon

På Mastodon kan du ikke blive verificeret med et blåt checkmark som på Twitter. Her kan du læse hvordan du faktisk opsætter det i Mastodon.

På Twitter er man vant til at det blå checkmark bagefter en persons navn indikerer at denne person er blevet verificeret af Twitter, for faktisk at være den person han eller hun udgiver sig for. Nedenunder kan du fx. se hvordan det ser ud ved Margrethe Vestagers Twitterprofil:

Det her kan du ikke på Mastodon. Du kan ikke få nogen centralt i Mastodon til at verificere at du er ægte, det er hele ideen ved at være et decentralt medie. Hvis nogen på Mastodon har et blåt checkmark efter deres navn, er det altså ikke fordi de er verificeret, men fordi de har indsat en emoji efter deres navn.

Det betyder dog ikke at du ikke kan verificeres på Mastodon, det foregår bare på en anden måde. Nedenunder kan du se de links jeg har valgt at indsætte på min profil, og du kan se at for to af disse links er der nu et grønt checkmark og linjerne er farvet grønne.

Dette indikerer at min forbindelse til dette link er blevet verificeret. Og det er noget jeg selv har gjort.

Det jeg har gjort er, at jeg inde fra min hjemmeside IT-blogger.dk har indsat et link til min Mastodon profil. I HTML-koden til dette link har jeg skrevet rel=”me” hvilket er en kode der indikerer at jeg nu linker til noget andet der også er mit indhold. Ved at jeg har linket til min hjemmeside FRA min Mastodon profil og efterfølgende linket tilbage TIL min Mastodon profil, bliver det altså verificeret at det er faktisk mig der ejer den hjemmeside. På samme måde har jeg gjort fra min Tumblr profil.

Du finder HTML koden for det link du skal sætte ind på din hjemmeside via indstillingerne, hvor du under Profil kan scrolle ned og finde HTML koden. Den kopierer du bare og indsætter på din hjemmeside, blog, profil på et socialt netværk eller hvad du nu gerne vil verificeres for.

Man kunne fx. forestille sig at Margrethe Vestager linkede til sin profil på EU kommissionens hjemmeside, og at der her så var et link tilbage til Mastodon profilen, således at folk faktisk kan se at hun er den ægte Margrethe Vestager.

Jeg synes dette er en meget elegant måde at verificere ægtheden af brugere. Man gør det selv, det er gratis, det er nemt og kræver ikke noget centralt fra skal behandle en ansøgning.

Det har selvfølgelig også sine begrænsninger, fordi der kan være steder hvor de ikke tillader at indsætte HTML kode. Det kan du fx. se ikke er muligt ved Twitter. Her kan jeg godt indsætte et link til min Mastodon profil, men jeg kan ikke tilføje rel=”me” til HTML koden. Til gengæld er det muligt på fx. Tumblr, fordi her kan du godt ændre HTML koden for din blog.

5 5 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

    Mentions

  • 💬 Jeppe Bundsgaard
Abonner
Giv besked ved
guest

11 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

@aphandersen ikke ringe… lærte noget nyt idag😁

@aphandersen @setuplet det er super information, det vil jeg forsøge at få sat op👍

@aphandersenJa det bør man absolut også gøre.Det med falske profiler, det ved de fleste der har været på #fodiverset lidt tid heldigvis. Da jeg skrev ovenstående tænkte jeg også på hvis man tidligere har haft en “ægte” profil på en en instans, som der kan være links til fra andre medier/websites/caches. @anderspuck @randahl @jippi
fodiverset

Tak for rigtig fed info. Tror godt det Mastodon kan overtage fra pipfuglen, når de sidste unge finder ud af, at træerne ikke groede helt til Mars for Musk 🐘

mps-solutions siger:

@aphandersen @MrManor @anderspuck @randahl @jippi Det er sku et fedt overblik. Tak! Kan det måske være en fordel at have en separat app til kun én konto eller er det fint med flere konti på de forskellige apps? (Temmelig #nypåmastodon her 😬)
nypamastodon

@mpssolutionsdkJeg bruger samme app til alle konti. Det fungerer fint@MrManor @anderspuck @randahl @jippi

@anderspuck @aphandersen @MrManor @randahl hvis du går ind og gemmer din profil igen, så burde gøre det med det samme – hvis det er sat korrekt op 🙂

@anderspuck @aphandersen @MrManor @randahl (ligner det er sat korrekt op, så hvis du gemmer din profil igen burde den dukke op korrekt)

@aphandersen @MrManor @randahl @jippi Tager det noget tid før verifikationen virker? Har prøvet, men synes ikke der sker noget.

11
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x