Sådan bruger du din egen router
Når du har bredbånd hos en udbyder, følger der ofte en router. Men hvad hvis du hellere vil anvende din egen router? Se her hvad du kan gøre.
Når du har bredbånd fra Yousee, Telenor, Stofa eller måske Fullrate, følger der ofte en router med fra internetudbyderen. Nogle gange har du oven i købet betalt for den selv. Men der er ikke altid tale om den bedste router, og det er jo lidt skidt. Så hvad gør du egentlig hvis du hellere vil ud og købe din egen router og bruge den?
Her er det vigtig at være opmærksom på, at den router du får fra internetudbyderen ofte BÅDE er en router OG et modem.
Når du skal kunne bruge bredbånd, skal du have et modem, og du kan derfor ikke uden videre bare fjerne den router du har fået fra internetudbyderen og så sætte din egen i stedet. Det vil ikke virke, fordi du vil så ikke få noget internetsignal. Det kræver nemlig et modem.
Tilkobl din router til udbyderens router
En af de mest oplagte løsninger, er at tilkoble din egen router til udbyderens router. Det vil sige at fra internetstikket (telefonstikket), går der et kabel op til udbyderens router (og dermed modem). Så sætter du et nyt stik fra en af netværksudgangene her til din egen routers internetindgang.
Dette vil betyde at både udbyderens router og din egen router kommer til at fungere som router. Du kommer derfor også til at få to bredbåndssignaler i hjemmet, selvom der teknisk set er tale om den samme bredbåndsforbindelse.
Det er der mange der nok vil have det fint med, fordi så bruger du jo bare signalet på din egen router. Den er ikke begrænset af kapaciteten af trådløst internet i udbyderens router, fordi du har jo bare overført netværket direkte til din egen router med kabel – ikke med den trådløse forbindelse.
Hvis du ikke ønsker at udbyderens router udsender et trådløst netværk også, så skal du slukke for det. Det gør du ved at logge ind på administrationen for din router (se i vejledningen, det handler om at logge ind via en browser ved at indtaste routerens IP-adresse) og her finde indstillingen for trådløst WIFI. Det slår du så fra, så det kun vil være det kabelbaserede bredbånd som udbyderens router bruger. Det er også det der hedder at sætte routeren i bridge mode.
Hos nogle udbydere er det muligt at du anvender din egen router, hvis der er et modem indbygget. Her er du nok nødt til at spørge udbyderen hvad det kræver. Det kan for eksempel være at din router skal understøtte det der hedder VDSL2 teknologi og du skal så konfigurere den til det der hedder VLAN 101 mode. Her skal du dog selv konfigurere noget mere, så nogle gange kan det være lettest bare at tilkoble din egen router udenpå udbyderens, og så bruge signalet her.
Jeg har anvendt denne løsning i adskillige lejligheder, og det har virket fint. Hvis du har nogle spørgsmål til løsningen er du meget velkommen til at lægge en kommentar.
Hey. Jeg har problemer med at få en Asus RT-AC68U, til at kører med stabilt og rigtig hastighed via udbyderens technicolor cga4233sto. Nogen gode forslag til korrekte indstillinger ?