Sådan får du flere besøgende til din hjemmeside

Mange er ofte i tvivl om hvordan de skal skaffe besøgende til deres hjemmeside, så her er en guide der gennemgår hvordan du skaffer flere besøgende.

Få indexeret siden i Google

Når du lige har fået en hjemmeside eller en webshop, vil du jo gerne have noget trafik til din nye hjemmeside. Det første du skal sørge for er selvfølgelig at få siden indexeret i Google. Dette kan du få gjort på 10-15 minutter ved at anvende Google Søgekonsol (tidligere webmastertools) eller linke til din side fra en anden velbesøgt hjemmeside. Se meget mere om dette og flere tips til hurtig indexering i Google i denne artikel.

Søgemaskineoptimering

Det næste der er vigtig er at din hjemmeside er søgemaskineoptimeret. Det betyder at du har bygget indholdet op på din hjemmeside, så den er nem at finde og indexere i Google – og at Google foretrækker din side fremfor andre på søgeord du gerne vil findes på.
Derfor skal du sætte dig ind i søgemaskineoptimering lige fra starten af. Nogle af de første og hurtigste ting du skal gøre er at have unikke metabeskrivelser på alle sider, undgå duplicate content og sørge for at relevante søgeord findes på den pågældende side både i titler og på selve siden. Herudover skal du også sørge for at skrive indhold af god kvalitet, som kan tiltrække besøgende.
Ved at din hjemmeside er mere søgemaskineoptimeret, kommer du højere op på Google’s søgeresultater og dermed vil du også få flere besøgende fra Google.

Vær til stede på sociale medier

Sørg for at være repræsenteret på sociale medier som Facebook, Google+ og Twitter – eller andre sociale medier hvor dine kunder også findes. Find grupper og sider hvor dine kunder er og interager med dem. Sørg for ikke kun at sælge der, men sørg for at give gode indlæg og kommentarer der. Du kan få rigtig mange besøgende fra de sociale medier.

Skaf links til din hjemmeside

Linkbuilding handler om at du “bygger” backlinks til din hjemmeside, hvilket der findes et hav af muligheder for at gøre. Sørg for at have noget godt indhold, som andre har lyst til at linke til. Kontakt måske andre hjemmesider hvor dine kunder er, men hvor de ikke sælger det samme, og hør om du ikke kan få et link. Hvis du f.eks. sælger blodtryksapparater kunne det jo være relevant med et link fra Ældre sagen eller lign.
Flere links vil ikke bare skaffe flere besøgende direkte, men også indirekte ved at din side bliver mere søgemaskineoptimeret og du dermed får flere besøgende fra Google.

Annoncer

Du kan også vælge at annoncere via Adwords, Facebook eller Affiliate Marketing. Jeg kan godt anbefale Affiliate Marketing via f.eks. PartnerAds. Her tilmelder du din hjemmeside, og så laver partnere i dette netværk hjemmesider der skaffer dig besøgende. Hvis du så sælger et produkt pga. en henvisning fra en af disse sider, skal du give en lille provision til både partneren og til PartnerAds, f.eks. 10-15%. Men hvad betyder det, hvis du får mere salg?
Det geniale ved dette er at det kun koster dig noget, hvis du får flere salg. Altså en win-win-situation. Det er en billig måde at annoncere på, som alt for mange glemmer.
Jeg håber dette gav dig lidt tips til hvordan du kan skaffe flere besøgende til din hjemmeside eller webshop. Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at spørge i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x