Sådan fjerner du tilladelsen til apps på Facebook
I den seneste datalæk på Facebook, blev data stjålet ved at en app blev installeret. Se her hvordan du gennemgår din Facebookkonto og rydder op i tilladelserne til apps.
For nyligt blev data fra mere end 50 millioner Facebookprofiler stjålet og misbrugt i den amerikanske præsidentvalgkamp. Bagmændende fik brugerne til at installere en app de havde udviklet, som kunne stjæle dataene. App’en hed “thisisyourdigitallife” og det var en app der lokkede med at kunne afsløre hvordan brugernes digitale liv var.
Da brugerne installerede app’en tilbage i 2014, blev de selvfølgelig spurgt om de ville acceptere at app’en fik adgang til deres Facebookkonto. Dette sker altid når der installeres apps på Facebook. Men app’en fik nu adgang til brugernes Facebookprofil, herunder hvor de bor, hvor gamle de er, hvem de kender, hvad de har liket, kommenteret og delt. Dette brugte bagmændende til at lave en profil af folk der ville stemme på Hillary Clinton i præsidentvalgkampen, men var tvivler. Profilen kunne de så bruge til at målrette kampagner mod netop denne gruppe.
Sådan rydder du op i apps
Du giver altså apps en masse tilladelser når du installerer dem. Det kan altså give mening at rydde op i disse tilladelser, når du ikke bruger app’en længere. Dette gør du sådan.
Først går du ind i dine Facebook apps indstillinger. Her sætter du så kryds i alle de apps du ikke bruger mere, og klikker på “Fjern”.
Så bliver du spurgt om de opslag app’en har lavet også skal fjernes. Dette kan selvfølgelig være forskelligt fra app til app, men hvis det er en app hvor du faktisk gerne ville vise din digitale profil til dine venner, skal du jo som udgangspunkt ikke fjerne dem.
Herefter har disse apps ikke længere adgang til dine data mere.
Hvor mange skal jeg fjerne?
Jeg mener faktisk du skal fjerne alle de apps du ikke bruger mere. Der er jo ikke nogen grund til at en app skal have adgang til dine Facebookdata længere, når du ikke bruger app’en længere.
Så alle de der Facebookkonkurrencer og quizer kan du lige så godt fjerne. Jeg havde 52 apps der havde adgang til min Facebookkonto og jeg fjernede stort set dem allesammen.