Sådan opretter du en Bloggers Point blog

Her vil jeg kort komme ind på hvordan du opretter en blog på Bloggers Point, der er endnu en af disse blogplatforme der kommer frem for tiden.
Der findes mange steder hvor du kan oprette en gratis blog. Jeg har tidligere skrevet om blandt andet WordPress.com, Blogger.com og Bloggers Delight der alle er populære blogplatforme, som mange vælger som deres første blogplatform. Bloggers Point er endnu en af disse platforme, hvor du nemt og gratis får en blog med et subdomæne, der f.eks. hedder dinblog.bloggerspoint.dk.
Platformen bag Bloggers Point er som for mange af de andre platforme blot WordPress, der er tilpasset til deres system. WordPress er en meget nem platform, fordi det er så simpelt at blogge som at skrive i Word.

Sådan opretter du en blog

Først går du ind på Bloggers Points hjemmeside og trykker herefter på “Opret blog” oppe i højre hjørne.
bp1
Så udfylder du blot din e-mail, ønskede password og hvilken adresse din blog skal have. Til slut klikker du på “Opret blog”.
bp2
Og så er du igang. Så nemt er det og du kan straks logge ind og blogge. For at oprette et nyt blogindlæg trykker du bare på “Nyt” i toppen og så “Indlæg”. Dette er faktisk nøjagtig samme måde som WordPress fungerer på.
bp3

Hvordan får jeg mit eget domæne til Bloggers Point?

Mange vil dog heller have sit eget domæne, som for eksempel minblog.dk, fordi det ser mere professionelt ud. Dette kræver dog at du opgraderer til Pro-versionen af Bloggers Point, hvilket koster 39 kroner pr. måned.
Udover dette slipper du også for reklamer på din blog, hvilket også kan gøre den mere professionel.

Er der nogen ulemper ved Bloggers Point?

Bloggers Point er meget nem at begynde med når man skal blogge, fordi man skal ikke selv tænke over at sætte platformen op og man får meget hurtig en adresse man kan bruge.
I det lange løb er det dog ikke en så god ide med den slags blogs, i hvert fald ikke hvis man vil køre en mere professionel blog. Her er et subdomæne som adresse ikke så seriøs og man bør altid overveje at bruge sit eget domæne.
Udover dette kan det være svært senere at flytte dine blogindlæg et nyt sted hen, hvis du ikke længere vil have dem hos Bloggers Point. Du kan ikke så let omdirigere trafikken fra det gamle sted til det nye.
Herudover er det værd at bemærke at medmindre du betaler 39 kroner pr. måned for pro-versionen, snupper Bloggers Point alle reklameindtægterne på din blog. Nogle penge du lige så godt kunne have tjent selv.

Hvad er alternativet til Bloggers Point?

Jeg vil altid til enhver tid anbefale at du selv hoster din blog. Det er nemt, hurtigt og billigt og du bevarer hele kontrollen og alle indtægter selv.
For at kunne det skal man både leje et domæne og et webhotel. Et webhotel svarer jo lidt til pro-versionen hos Bloggers Delight bortset fra at du har hele kontrollen og det er billigere. Jeg har selv gode erfaringer med Unoeuro som webhotel, som er både driftssikre, hurtige, billige og har en god support. Her koster et webhotel ca. 112 kroner HVERT ÅR, altså ca. samme pris som pro-versionen af Bloggers Point i tre måneder.
Du kan her læse en guide til hvordan du køber et webhotel med domæne og installerer WordPress på. WordPress, der var den samme platform som Bloggers Delight også bruger.
Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Michelle Elbæk Jensen siger:

Halløj!
Jeg har mit eget domæne men blogger gennem bloggers delight.
Kan man alligevel nemt flytte alle sine indlæg og billeder hen på sit eget webhotel eller er det en større og mere besværlig omgang? 🙂

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x