Flyt hjemmeside fra Wix til eget webhotel

Hvis du allerede har set de ulemper der ved at have Wix som hjemmeside, er her en guide til at slette den og flytte den til eget webhotel.
Selvom man godt kan tilknytte sit eget domæne til en Wix hjemmeside, så er der også andre problemer med Wix. Et af dem Wix er kendt for er dens manglende søgemaskineoptimering, og det kan koste besøgende. Herudover er det også sværere at flytte din hjemmeside fra Wix igen.
Jeg vil derfor til enhver tid anbefale dig ikke at vælge Wix, men i stedet købe et webhotel med dit eget domæne her. Et godt og billigt sted hvor du kan købe et webhotel med domæne er hos Meebox. Her får du et webhotel til 9 kroner pr. måned. Herudover skal du have et domæne der koster 45 kroner pr. år, hvis der er tale om et DK domæne.
Ligeledes vil jeg også anbefale dig at hvis du har Wix i dag, bør du arbejde for at få hjemmesiden over på dit eget webhotel. Igen bliver det kun sværere og dyrere med tiden at flytte hjemmesiden væk fra Wix igen, fordi du ikke kan omdirigere trafikken til din nye hjemmeside (hvis du ikke har eget domæne). Herudover kan du ikke downloade filerne til din hjemmeside og flytte dem et andet sted hen. Du må starte forfra.
Dette er ikke et problem hvis du har dit eget webhotel med domæne. Hos Meebox har du FTP adgang, hvilket betyder at du til enhver tid kan logge ind og kopiere filerne din hjemmeside består af og så flytte dem et andet sted hen.
Hvis du har Wix i dag og har besluttet dig for at flytte hjemmesiden, skal du gennemgå følgende:

  • Køb et webhotel.
  • Køb et domæne til webhotellet, hvis du ikke allerede har et domæne.
  • Opbyg din hjemmeside i f.eks. WordPress – find en guide her.
  • Flyt dit domæne fra Wix til din nye hjemmeside, hvis du allerede har et domæne.
  • Slet din Wix hjemmeside.
  • Lav 301 omdirigeringer fra gamle til nye URL adresser.

Nedenunder vil jeg kort opridse hvad der skal gøres til hvert punkt.

1 og 2. Køb et webhotel og domæne

Du køber et webhotel ved at gå ind på Meebox’ hjemmeside og bestille et nyt webhotel. Her kan du også bestille et nyt domæne med det samme. Dette skal du naturligvis kun gøre, hvis din adresse hos Wix er minhjemmeside.wix.com. Har du dit eget domæne, kan du nemlig senere flytte det over til Meebox.
Jeg har tidligere lavet en komplet guide til hvordan du køber webhotel og domæne hos Meebox, som du her kan læse.
Hvis du allerede har et domæne hos Wix, så vent med at flytte det. Bestil bare webhotellet med dit eget domæne, men uden flytning.

3. Opbyg WordPress hjemmeside

Nu skal du lave din hjemmeside i WordPress i stedet for. WordPress er et hjemmesidesystem der gør det lige så nemt at lave en hjemmeside, som at skrive noget i Word. Det kan installeres på et Meebox webhotel med få klik. Du finder en guide til dette her.
Herefter skal du jo opbygge din hjemmeside, så den svarer til din Wix hjemmeside. Dvs. én side i WordPress pr. side i Wix.

4. Flyt domæne

Hvis du allerede har dit eget domæne hos Wix, skal du nu flytte det. Du kan flytte det ved at gå ind på DK hostmaster, logge ind og så flytte domænet til Meebox’ navneservere. Da domænet allerede er tilknyttet dit webhotel under bestillingen, vil det automatisk senest 24 timer efter pege på din nye hjemmeside.

5. Slet Wix hjemmeside

Nu peger dit domæne på din hjemmeside hos dit eget webhotel. Det er derfor nu på tide at slette hjemmesiden hos Wix.
Først logger du ind på din Wix konto og klikker så på “Billing and Payments” oppe i menuen i højre øverste hjørne.
Gå så ned til “Package subscriptions” og tryk på “Manage” til højre.
Så trykker du på “Cancel Payments”. Så følger du guiden og når den er slut abonnerer du ikke længere på Wix. Du skulle gerne modtage en bekræftelse pr. mail på dette.
Så går du til dit dashboard og vælger “Popular shortcuts”. Så trykker du “Delete site” to gange, hvorefter din hjemmeside er slettet.
Det sidste trin omhandler kun at fjerne tilknytningen af dit domæne, hvis du har haft dit eget domæne tilknyttet Wix. Gå igen til dit dashboard og vælg “Subscriptions” og herefter “Domains”. Så trykker du “Advanced settings” og herefter på “Transfer away from Wix”.
Herefter har du overhovedet ikke nogen Wix hjemmeside og kan nu koncetrere dig om at omdirigere de gamle URL adresser.

6. Lav 301-omdirigeringer

Hvis du har haft dit eget domæne hos Wix, vil hver enkel side måske have fået en ny URL adresse. Derfor kan det være en god ide at lave en 301 omdirigering fra den gamle URL adresse til den nye URL adresse. Det betyder at hvis nogen besøgende går til en gammel URL adresse viderestilles de automatisk til den tilsvarende URL adresse hos din nye hjemmeside. Samtidig fortæller de Google at adressen nu er flyttet.
Jeg synes det letteste er at installere dette plugin i WordPress, der kan håndtere omdirigeringer. Du kan så finde “Redirection” under “Værktøjer” i din WordPress hjemmeside.
Så indtaster du simpelthen bare den gamle URL adresse for en side og den nye og opretter en omdirigering med et klik. Dette gør du for ALLE de gamle URL adresser. Det kan godt tage noget tid men er MEGET VIGTIGT.
Hvis du ikke har haft dit eget domæne hos Wix, så kan du ikke lave omdirigeringer. Dette skyldes at det ville kræve at du kunne lave omdirigeringer direkte hos Wix, og det er ikke muligt. Så her vil du starte forfra og miste alt søgemaskineoptimering midlertidligt. Det vil nok komme tilbage i løbet af 6-12 måneder igen. Det er desværre prisen for at have en hjemmeside hos Wix og er netop årsagen til at jeg ikke anbefaler Wix.
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at skrive en kommentar, enten her i artiklen eller i vores Wix forum.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x