SF vil stramme reglerne for kviklånsudbyderne

Partiet SF har fremsat et beslutningsforslag, der skal stramme reglerne for kviklånsudbyderne. Forslaget bliver behandlet i Folketinget i morgen.

Det nye beslutningsforslag hedder B103 og det behandles altså i Folketinget i morgen. Det er fremsat af Lisbet Bech Poulsen, Jacob Mark og Trine Torp der alle er fra SF.

Af forslaget fremgår der følgende:

Forslaget opfordrer Folketinget til at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der skal sikre strammere regler for udbyderne af kviklån og bedre rettigheder for forbrugerne ved optagelse af kviklån. Lovforslaget skal bl.a.


1. skabe større gennemsigtighed for forbrugeren, 
2. skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige rum, 
3. sætte et loft over renter og gebyrer og 
4. sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en samlet gæld en låntager kan optage. 

Forslaget skal gøre noget ved de kritikpunkter der længe har været diskuteret i medierne omkring kviklån. Et af dem er gennemsigtigheden hvor kviklånudbyderne ikke i alle tilfælde har opgivet de informationer de er forpligtet til. Generelt er det svært for kunderne at beholde overblikket over deres gæld, og specielt hvor mange renter de faktisk betaler. Det er måske nemt at se hvor mange renter de skal betale, men der findes som regel ingen oversigt over hvor mange de faktisk har betalt.

Reklamer i det offentlige rum for kviklån har også været kritiseret. Mange busser er fyldte med reklamer for kviklån og der reklameres for dem overalt på internettet. Der har også været eksempler på at kviklånudbydere udsender mails hvor de opfordrer til at tage et kviklån for at få råd til en burger.

Loft over renter og gebyrer refererer især til et loft over ÅOP, som blandt andet Finansdanmark har foreslået. De har foreslået at ÅOP maksimalt må være 50%. Noget lavere end de ÅOP kviklån har, som ofte er omkring 700%.

Det sidste punkt handler om hvor mange kviklån den enkelte må optage, og hvor meget maksimal gæld man må have. Det kræver at der skabes større overblik over den samlede gæld, fx. via Skat.dk.

Hvad synes du om SF’s foreslag? Er du enig i at reglerne skal strammes for kviklånudbydere? Skriv gerne din mening i en kommentar.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x