SK Energi suspenderer alle fastprisaftaler på gas og el

Energiselskabet SK Energi overholder ikke de aftaler de har indgået med deres kunder, fordi det blev for dyrt for dem. Fra 1. november opsiger de alle fastprisaftaler.

Som måske kun det første energiselskab har selskabet SK Energi valgt at opsige deres fastprisaftaler på gas og el med 3 måneders varsel. Dette gælder både for privatkunder og erhvervskunder.

De begrunder det med de stigende markedspriser på el og gas, hvor de har oplevet en stigning i prisen på naturgas på 500% og en stigning i prisen på el på 200% det seneste år. Selskabet har ikke selv købt ind med en fastprisaftale, hvorfor de stigende indkøbspriser nu har ramt dem.

Typisk indgår kunderne fastprisaftaler, hvor de aftaler at den faste pris varer mellem et halvt år og 3 år. Det betyder altså at folk som har troet at deres pris var sikret i tre år nu kun får den sikret i 3 måneder. I starten af Ukrainekrigen stoppede SK Energi for indgåelse af nye fastprisaftaler, men her opsiger de altså de aftaler der allerede er indgået og hvor kunderne troede de var sikret en fast pris.

I den uddybende forklaring på ændringen fortæller SK Energi, at de har skrevet i leveringsbestemmelserne at de har ret til at varsle ændringer med 3 måneders varsel. Desuden henviser de til Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til elforbrugere § 4, hvor der står:

Hvis elhandelsvirksomheden agter at foretage ændringer i kontraktbetingelserne, herunder prisændringer, til ugunst for elforbrugeren, skal den berørte elforbruger have et forudgående varsel herom. For husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 3 måneder. For andre elforbrugere end husholdningsforbrugere skal varslet være på mindst 14 dage.

Nedenunder kan du se den meddelelse man bliver mødt med på SK Energis hjemmeside.

SK Energi’s opsigelse af aftalerne kan ændre tilliden til fastprisaftaler, fordi man fremover så ikke kan regne med at man faktisk får låst prisen fast så længe som man har aftalt. Spørgsmålet er om kunderne uden videre vil finde sig i det.

De opfordrer kunderne til at klage til Forbrugerklagenævnet, såfremt de er utilfredse med ændringen. Og det ser ud som om der er masser af utilfredse kunder. En kunde skriver sådan her på Trustpilot:

Min fastpris er blevet opsagt hvilket jeg ikke mener er rigeligt. Jeg har gennem længere tid betalt overpris for min strøm da jeg havde fastpris, så når andre har betalt fx kr 0.70 for strøm, så betalte jeg kr 1,20 og her var det ikke et problem for SK energi. Nu er det så omvendt, hvor jeg betaler mindre end gennemsnittet og så løber de fra deres aftale. “Tak” for “samarbejdet” jeg kommer aldrig tilbage.”

Er du kunde hos SK Energi og ramt af denne ændring, hører vi andre meget gerne hvad du har tænkt dig at gøre. Skriv gerne en kommentar nedenunder. Vi må se om andre selskaber følger efter inden for de kommende måneder.

5 2 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

2 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Tim siger:

Hvad fanden bilder de sig ind???? Håber nogen sagsøger dem…

Kirsten siger:

Er det måske bedre de går konkurs? Det vinder ingen på

2
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x